I alt ti skoler i Mariagerfjord Kommune bliver omfattet af de forskellige kreative aktiviteter i uge 41. Privatfoto
Livet her

Kulturskolen rykker ud i uge 41

01. oktober 2017 kl. 09:12

MARIAGERFJORD: Ti skoler i Mariagerfjord Kommune får i uge 41 besøg af undervisere fra Mariagerfjord Kulturskole.

Besøgene er tænkt som en kreativ gave i anledning af, at de fleste skoler alligevel holder emneuger op mod efterårsferien.

Underviserne har på forhånd forberedt projekter og aktiviteter, som er egnet til formålet, og håbet er, at rigtig mange børn ad den vej vil få mulighed for at snuse til den kreative verden på tværs af fagene dans, scenekunst musik og billedkunst.

På programmet er der bl.a. afrikansk dans og musik, sammenspil med guitar, bas og trommer, korsang og bevægelse, scenekunst og skuespil, kreativt kunstprojekt med sang og billedkunst, klaverworkshops og musikalsk oplevelse med instrumentgrupperne messing, træblæsere og slagtøj.

De ti skoler, der har sagt ja til tilbuddet er: Hadsund Skole, Arden Skole, Assens Skole, Mariager Skole, Rosendalskolen, Bymarkskolen, Mariagerfjord Idrætsskole, Astrup Specialskole, Solhverv Privatskole og Havbakkeskolen.

- På Kulturskolen er vi glade for, at så mange skoler har lyst til at få besøg, og vore undervisere glæder sig allerede til at møde de mange kreative børn, lyder det fra kulturskoleleder Finn Svit.

Annonceret indhold

Nyeste