50 års jubilar og medaljemodtager Dorte Bastrup ses sammen med direktør i spar Nord Frank Kristensen, der foretog overrækkelsen. Privatfoto
Mennesker

Kongehuset gav belønningsmedalje til Dorte

10. august 2022 kl. 09:51

Dorte Bastrups 50-års jubilæum i Spar Nord Hobro blev forleden markeret af både kolleger, kunder, samarbejdspartnere og kongehuset.

Der var flag, rød løber, masser af blomster, hvide duge, balloner og levende lys, da Dorte Bastrup blev fejret for sit 50-års jubilæum i banken.

Dagen igennem strømmede det ind med lykønskninger til jubilaren fra kunderne, hvor mange familier har haft livslange og meget nære relationer til Dorte som deres rådgiver.

Dagens højdepunkt var, da direktør Frank Kristensen kunne overrække jubilaren Den Kongelige Belønningsmedalje for Dortes 50 års indsats for sin arbejdsplads.

- Vi er meget glade for, at Amalienborg valgte at imødekomme vores indstilling af Dorte til Den Kongelige Belønningsmedalje, så hun kan få den anerkendelse, som vi og hendes mange kunder, samarbejdspartnere og kolleger henover årene synes, hun har fortjent. Det var også tydeligt, at hun blev meget glad for medaljen og anerkendelsen, og at hun glæder sig til audiensen hos Majestæten, siger han i en pressemeddelelse.

Annonceret indhold

Nyeste