Katrine Bille fik sig en snak med flere af børnene, der deltog i arrangementet i turistbyen. Foto: Ejlif Rasmussen
Livet her

Kolorit på de grå feriedage i Øster Hurup

Ramasjang-stjerne trak både børn og voksne til koncert i feriebyens Multihus

21. oktober 2021 kl. 08:46

Når strand og badevand ikke lokker, skal der alligevel være mulighed for aktiviteter for børnefamilierne i turistbyen Øster Hurup.

I skolernes efterårsferie indbyder byen derfor til en række indendørs muligheder.

Rammen om aktiviteterne er Multihuset i hjertet af byen - og specielt den store idrætshal, hvor der i de seneste dage både har været børneloppemarked og underholdning.

Katrine Bille underholdt flere hundrede børn og voksne i idrætshallen i Øster Hurup. Foto: Ejlif Rasmussen

Onsdag eftermiddag var flere hundrede børn og voksne samlet i hallen, hvor Katrine Bille med band, underholdt med sang og hyggesnak med de små.

Katrine Bille er blandt andet kendt fra DR´s Ramasjang, og hun tryllebandt de mange i salen – både de små og store.

Var man ikke interesseret i onsdagens underholdning i Multihuset i Øster Hurup, kunne man jo så i stedet underholde sig med sin dukke. Foto: Ejlif Rasmussen

Der har også været tilbud om græskarudskæring i et telt opstillet nord i byen, hvor medlemmer af FDF i Øster Hurup stod til rådighed og hjalp de mindste med at betjene redskaberne, så det blev til en række uhyggelige græskar, der senere kan komme lys i, når Allehelgensaften skal markeres.

I idrætshallen bydes også på trylleshow, og til og med lørdag kan man gå på jagt efter tilbud i loppemarkedet, der fylder ca. halvdelen af hallen.

Der inviteres også på rundtur i byen og nærmeste omegn i hestevogn med og uden paraply, ligesom flere butikker holder åbent i feriedagene, inden der lukkes ned frem til juleaktiviteterne.

I efterårsferien er det muligt at få sig en rundtur i hestevogn i Øster Hurup og nærmeste omegn. Foto: Ejlif Rasmussen

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu