Genrefoto: Kim Dahl Hansen
Livet her

Indbrudstogt i Hobro: De går efter værktøj i garager

Politiet har fået en fire anmeldelser i løbet af weekenden

08. februar 2021 kl. 10:37

HOBRO: En mindre bølge af indbrud er skyllet ind over Hobro i de seneste dage. Tyvenes mål er garager og redskabsrum, og de går målrettet efter kostbart værktøj.

Således har der været to tyverier på Tjørnevej i Hobro. På den ene adresse stjal tyvene fra garagen masser af elværktøj af mærket Makita. Der er tale om to ladestationer, batterier, en løvblæser, hækkeklipper, motorsav og boremaskine.

Hos naboen blev der fra garagen stjålet en radio af mærket Makita.

I den anden ende af Hobro har beboere anmeldt to tilsvarende indbrud. På Violvej blev der fra et redskabsrum stjålet en Jonsred kædesav til 5000 kroner. På Valmuevej brød tyvene også ind i garagen, hvor de rodede rundt og stjal et mindre kontantbeløb fra bilen, der holdt i garagen.

- Vi kan ikke udelukke, at der er en sammenhæng mellem disse indbrud, siger Anders Nielsen fra Nordjyllands Politi i Hobro.

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu