<i>Arkivfoto: Henrik Bo</i>
Livet her

Indbrud i byggemarked i Mariager

Tyvene var på jagt efter værktøj og slik

22. september 2022 kl. 09:25

Natten til torsdag brød ukendte gerningsmænd ind i XL-Byg i Mariager. Mændene kom ind ved at knuse en rude, hvorefter alarmen gik klokken 03.30. Det oplyser vagthavende ved Nordjyllands Politi.  

Torsdag formiddag er man stadig i gang med at opgøre, hvilke tyvekoster gerningsmændene er kommet afsted med. Ifølge politiet er de primært stukket af med el-værktøj og slik. 

Af ukendte årsager er alarmen ikke nået videre til politiet, hvorfor de først fik besked om indbruddet tidlig morgen kl. 6.00. Politiet er nu på sagen og er i gang med at følge op på indbruddet. 

Annonceret indhold

Nyeste