Klar til 2021-udgaven af Hobro smider fedtet? Foto: Colourbox
Livet her

Hobro sætter igen jagten ind på årets største tabere

30 hold er allerede tilmeldt - men der er plads til endnu ti

03. januar 2021 kl. 16:31
Klar til 2021-udgaven af Hobro smider fedtet? Foto: Colourbox Colourbox
Nogle af deltagerne fra sidste års udgave... Foto: Hobro Idrætscenter Hobro Idrætscenter
Smil, sammenhold og jagten på at smide fedtet... Her igen nogle af deltagerne fra sidste års udgave. Foto: Hobro Idrætscenter Hobro Idrætscenter
Sidste år var der trængsel på spinning-cyklerne. I år bliver Hobro smider fedtet i en mere corona-sikker udgave. Foto: Hobro Idrætscenter Hobro Idrætscenter

Med start 9. januar præsenterer Hobro Idrætscenter igen ”Hobro smider fedtet” – i år i en ekstra corona-sikker udgave.

Forhåndsinteressen har været stor, men der er stadig ledige pladser.

Konceptet ”Hobro smider fedtet” er enkelt. Det handler om at samle et hold på tre personer, tilmelde sig og få foretaget en startvejning, hvorefter der er fri adgang til motionscenter, holdtræning, svømmehal med videre. Det hold, der 12 uger senere har smidt mest fedt - målt procentuelt af startvægten - bliver kåret til ”Hobros største tabere 2021” og vinder flotte præmier. Det hele krydres med massevis af input, motivation og inspiration undervejs.

- I forhold til sidste år bliver der nogle enkelte ændringer, så det hele kommer til at forløbe så corona-sikkert som overhovedet muligt. Man skal eksempelvis bestille individuel tid til start-indvejning, hvor vi sågar kan tilbyde at komme ud i en virksomhed og foretage vejningen. Sidste år inviterede vi alle ind til vejning på samme dag, men sådan bliver det ikke i år, fortæller Johnny Wulff, centerleder i Hobro Idrætscenter.

- Sidste år samlede vi også deltagerne til forskellige foredrag og motivationsoplæg i idrætscenteret, men i år kommer det til at foregå online. Når man tilmelder sig, kan man blive en del af en lukket Facebook-gruppe. Her vil der blandt andet være indlæg fra en kok, en vanecoach og en kostvejleder. Samtidig får man mulighed for at stille spørgsmål plus en masse andet.

- Desuden vil vores forskellige træningshold være med meget færre deltagere end sidste år. Til gengæld har vi oprettet nogle flere hold.

I skrivende stund er der tilmeldt 30 hold á tre personer til årets udgave af ”Hobro smider fedtet”, hvilket svarer til deltagerantallet sidste år. I år er der plads til 40 hold, så man kan stadig nå at tilmelde sig.

Ud over at man kan sige farvel til nogle overflødige kilo efter en kaloriefyldt december og måske også et par ekstra corona-kilo i løbet af året, er der også superflotte præmier på højkant.

Det hold, der samlet smider mest fedt i løbet af de 12 uger, kan blive flot stylet og klædt på hos tøjbutikkerne Mr Tang Hobro og For You, samt få sat lokkerne hos Frisør Jacobsen – det hele til en værdi af 8.500 kr.

Andenpladsen kan shoppe amok hos Føtex for 5.000 kr., mens tredjepladsen kan shoppe for 2.500 kr. hos Sport24 i Hobro.

Desuden kåres hver fjerde uge det hold, der på det tidspunkt procentuelt har smidt mest fedt – og de får såmænd nøglerne i en måned til en Toyota Corolla 1,8 Hybrid H3 Premium St. Car – udlånt af Lihn og Boi i Hobro. Derudover vil der være en masse spurt- og lodtrækningspræmier.

2021-udgaven af ”Hobro smider fedtet” tilpasses naturligvis altid gældende corona-restriktioner, og derfor er det ganske vist, at det hele starter 9. januar.

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu