Emma Aakjær Mousten, Rideklubben Hadsund, vandt sin klasse ved Danish Christmas Show” på Wilhelmsborg.  Privatfoto
Livet her

Hadsund-ryttere til tops ved stort julestævne

08. december 2021 kl. 12:38

Det er ikke alle og enhver beskåret at vende hjem med topplaceringer fra ridesportens danske mekka, Wilhelmsborg ved Århus.

På den baggrund var det også et par stolte og veltilfredse Hadsund-springryttere, der for nylig vendte hjem fra ”Danish Christmas Show” på Wilhelmsborg

Emma Aakjær Mousten, Rideklubben Hadsund, vandt sin klasse ved julestævnet på Århus-kanten, mens Lærke Aakjær Mousten opnåede en andenplads.

I det hele taget de seneste uger budt på travl stævneaktivitet for rytterne i Rideklubben Hadsund.

Ved et D-stævne i Arden blev det således til en andenplads for Marie Ellen Toft Sørensen i LB2-klassen.

I Voel ved Silkeborg red Emma Kvist Rasmussen og ponyen ”Torpegårdens Matcho” sig til en flot førsteplads, og ved et stævne i Hjallerup sluttede springrytteren Pernille Balser helt i top på ryggen af Thiamo.

Dertil kommer en række flotte placeringer til Hadsund Voltige Team i første afdeling af Dansk Rideforbunds træhestecup 2021/2022.

I børneklassen blev det til en individuel andenplads til Anna Svarrer. I juniorklassen og i seniorklasse 1 vankede der topplaceringer til Mie Floor og Emilie Bech Rasch.

Samme Mie Floor hentede også en førsteplads i duet sammen med Karoline Jacobsen.

I holdkonkurrencen for juniorer blev Team Molhøj og Team Barrel-Gym hhv. nr. 1 og 2, og i ungdomsklassen blev det til en førsteplads til Team Visborg.

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu