
Gamle billeder fundet i sykasse: Er det nogen, du kender?
På redaktionen er vi blevet kontaktet af Lene Johansen, som fandt de to billeder her i en sykasse, som hun købte i Hals.

- Min veninde har et billede fra samme fotograf af hendes mor. Fotografen boede i Hobro, skriver Lene Johansen og tilføjer:
- Er der mon nogen i Hobro, som mangler billederne?
Hvis du gør det, kan du kontakte redaktionen på himmerland@dnmh.dk. Så sørger vi for, at du kommer i kontakt med Lene Johansen.