Broen over Skals Å er nedslidt og trænger til vedligeholdelse. Foto: Vejdirektoratet
Livet her

Frem med tålmodigheden: Forvent længere rejsetid på rute 13

05. august 2022 kl. 09:05

Fra mandag 8. august kommer det til at tage en smule længere tid at køre på rute 13 mellem Bjerregrav og Løvel de næste uger, da der her vil blive foretaget vedligeholdelsesarbejde på broen over Skals Å.

Det er det vandtætte lag under asfalten, som er begyndt at klage og nu trænger til at blive udbedret, så broen bevarer sin bæreevne og kan holde mange årtier endnu.

Der vil i samme ombæring blive indbygget nye dryprør i broen og lagt drænledning ved broenderne, så trafikanter i bil, bus, cykel og andre køretøjer stadig kan komme sikkert over åen.

Vejarbejdet forventes at være afsluttet lørdag den 8. oktober.

Mens arbejdet står på, vil der være ét farbart spor, som bliver fordelt mellem trafikanterne af et lyssignal.

Vedligeholdelsesarbejdet på broen betyder, at der er risiko for kødannelser, og at trafikanter særligt må forvente længere rejsetid i myldretiden.

Vejdirektoratet beklager i en pressemeddelelse på forhånd de gener, som arbejdet måtte medføre for trafikanterne.

Nyeste