Der er opstillet store oppustede legeredskaber ved klubhuset i Skelund. Foto: Ejlif Rasmussen
Livet her

Familiehygge som start på idrætsuge

Skelund IF har garderet sig med telt, så publikum kan søge i ly for eventuelle regnbyger

26. juli 2021 kl. 08:58

Efter de seneste lempelser af corona-restriktionerne tog Skelund Idrætsforening søndag hul på sin idrætsuge, som man måtte springe over sidste år på grund af smittefaren.

Den kommende uge byder på en lang række aktiviteter - både sportslige og mere muntre - koncentreret omkring klubbens idrætsanlæg.

En kæmpestor hoppepude vakte glæde blandt de mindste. Foto: Ejlif Rasmussen

Søndag eftermiddag var afsat til en familiehyggedag, hvor der blev budt på aktiviteter for hovedsageligt de yngste på forskellige hoppepuder- og borge.

Mange mennesker, børn og voksne, mødte frem og havde nogle aktive og hyggelige timer i blandt andet et stort telt, der er opstillet på pladsen.

Vejrudsigten for de kommende dage lyder på regnbyger, så der bliver nok ind imellem behov for af søge ly under teltdugen.

Idrætsforeningen i Skelund har sikret sig mod regnvejr med et stort telt, der er opstillet ved siden af klubhuset. Foto: Ejlif Rasmussen

Tirsdag inviteres der til fodbold, hvor hjemmeholdet, der til daglig spiller i serie tre, møder Øster Hornum. Når kampen er slut inviteres der indenfor til smagsprøver på gin og rosévin, ligesom der gennemføres en stavost-turnering

Onsdag aften er det hjemmeklubbens serie fem-hold, der skal i kamp mod nabobyen Veddum, ligesom der bydes på ølsmagning og en dartturnering.

Mange mennesker mødte op på Skelund stadion og hyggede sig. Foto: Ejlif Rasmussen

Idrætsugen fortsætter frem til og med lørdag, hvor der først på formiddagen inviteres til gratis kaffebord med rundstykker. Derefter står den på gadefodbold.

Ugen slutter med en grisefest, hvor der maksimalt kan deltage hundrede mennesker, oplyser foreningen,

Det hele rundes af med dans.

Idrætsugen byder på flere fodboldkampe, og allerede søndag eftermiddag blev græsset på opvisningsbanen testet - for sjov. Foto: Ejlif Rasmussen

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu