Poser med bøger og andre materialer klar til afhentning på Mariagerfjord Bibliotekerne. Privatfoto
Livet her

Bibliotek på corona-manér

Mariagerfjord Bibliotekerne låner fortsat materialer ud efter ”to-go”-metoden

05. januar 2021 kl. 11:34

Selv om Mariagerfjord Bibliotekerne er lukket ned - foreløbig til og med 17. januar - kan man stadig låne af materialerne på bibliotekernes hylder efter ”biblioteket to-go”-princippet.

Konceptet er meget simpelt. Man går bare ind og reserverer det ønskede materiale via bibliotekernes hjemmeside, bibliotekernes app eller Bibliotek.dk, og når beskeden om, at materialet er klar til afhentning, så på et tidspunkt tikker ind, kontakter man blot sit lokale bibliotek per telefon og aftaler et tidspunkt for afhentning.

Bibliotekerne står også klar til at hjælpe med at gennemføre reservationen og kan altid friste med en frisk anbefaling af noget af det materiale, der er hjemme.

På bibliotekerne i Hadsund og Hobro er der åbent for to-go telefonen alle hverdage mellem kl. 10 og 15 og på lørdage mellem kl. 10 og 13, mens der er telefontid på bibliotekerne i Arden og Mariager på hverdage mellem kl. 10 og 15.

Derudover er det digitale bibliotek altid åbent - det gælder eReolen, Filmstriben, Faktalink og alle de andre digitale bibliotekstilbud.

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu