Brita Leth er et gammelt fragtskib fra 1911, som har været tilknyttet Hobro Værft i 45 år. Skibet ejes af værftsejer Peter Leth og hans tre søskende.
Det sker

Armada af smukke skibe har kurs mod Mariager Fjord

Danmarks smukkeste fjord lægger vand til Nordisk Skudetræf med over 30 gamle skibe

05. december 2022 kl. 12:01

HOBRO: En mindre armada af smukke, gamle skibe kan til sommer opleves på Mariager Fjord, når Nordisk Skudetræf afvikles i Nordjylland.

Medarrangør er Maritimt Kulturcenter Mariagerfjord i Hobro og Peter Leth, der driver landets ældste træskibsværft, Hobro Værft. 

- Vi forventer 30 skibe, men der kommer nok også flere. Svenskerne er ellevilde og har allerede tilmeldt fire-fem skibe, fortæller Peter Leth.

Han er selv medejer af et fartøj, der passer perfekt til skudetræffet, nemlig det tidligere fragtskib "Brita Leth" fra 1911.

Skudetræffet holdes hvert år på skift i Norge, Sverige og Danmark. Fartøjerne skal være traditionelle skibe, og langt de fleste vil være af træ.

- Det er et slags skandinavisk Tall ship Race, men med mindre skibe og uden de store fuldriggere, forklarer Peter Leth.

Bådetræffet begynder 28. juni, hvor flåden samles i Hals. Herfra sejler skibene til Mariager Fjord og lægger til kaj i Hadsund og Mariager dagen efter. Fredag 30. juni sætter alle kurs mod Hobro, hvor de flotte fartøjer ligger til skue hen over weekenden.

Man forventer, at cirka 350 søfolk deltager i stævnet. 

Lørdag 1. juli byder regattaen på en spektakulær og sjælden begivenhed, nemlig en traditionel søsætning, som i dag ses meget sjældent i Europa. Sidst var i Marstal i 2011.

Skibstømrer Peter Leth vil søsætte Krydsjagt VII, når over 30 gamle skandinaviske fartøjer til sommer samles til Nordisk Skudetræf i Hobro.

Søsætningen gælder Krydsjagt VII fra 1890, som er ved at blive restaureret på Hobro Værft. Skibstømrer og værftsejer Peter Leth har modtaget støtte fra lokale fonde til søsætningen, som kræver, at der bygges en såkaldt fedtsko, en sliske smurt i oksetalg, som skibet kan glide ned ad fra byggehallen til fjorden.

https://nordjyske.dk/nyheder/mariagerfjord/krydsjagten-og-de-1200-bronzebolte-peter-er-bonderoeven-til-vands/3983907

Annonceret indhold

Nyeste