Skoleleder Peter Hansen har grund til at være stolt over, at 8. a på Solhverv Privatskole blev kåret som vindere af Mediekonkurrence for Skoler 2018 - i kategorien ”Bedste Ekstra Bladet, 8.-10 klasse”. Arkivfoto: Grete Dahl
Livet her

8. a på Solhverv henter førsteplads i stor mediedyst

Klassen er inviteret til præmieoverrækkelse i København

08. maj 2018 kl. 06:00

VEBBESTRUP: Under overskriften "Elsk dig selv - krop og idealer" har 500 klasser landet over dystet i Mediekonkurrencen for Skoler 2018

Nu er vinderne fundet - og heriblandt er 8.a på Solhverv Privatskole.

Med et eksemplar af Ekstra Bladet er 8. a på Solhverv Privatskole blevet kåret som vindere af årets

Mediekonkurrence for Skoler 2018 i kategorien "Bedste Ekstra Bladet, 8.-10 klasse".

Mediekonkurrencen afholdes hvert år af JP/Politikens Hus, og var i år et samarbejde med Sex & Samfund, Mary Fonden og Ligestillingsafdelingen i Udenrigsministeriet og støttet af Ole Kirk’s fond.

Det var en enig jury - bestående af journalister på Ekstra Bladet og repræsentanter fra Sex og Samfund, Mary Fonden og Skoleafdelingen i JP/Politikens Hus, der udpegede 8.a som vinder.

- Klassen har været ude at lave en del opsøgende journalistik, hvilket altid vægtes højt, når vi skal finde vinderne.

Derudover har de flere skæve vinkler med gode rubrikker. Godt gået, siger Louise Abilgaard Grøn, projektchef i skoleafdelingen, JP/Politikens Hus, i vurderingen.

Alle vinderklasser inviteres til præmieoverrækkelse i Pressen i JP/Politikens Hus 17. maj.

Annonceret indhold

Nyeste