Hobro IK havde onsdag besøg af FC København i tredje runde af pokalturneringen. Hobro 19. oktober 2022.
Livet her

Hobro IK skifter ud på formandsposten

1. divisionsklubben har fået en ny formand, da Peter Christensen har prioriteret sit civile erhverv

06. december 2022 kl. 13:00

HOBRO: 1. divisionsklubben Hobro IK har fået ny bestyrelsesformand. Det skriver klubben i en pressemeddelelse.

Den forhenværende formand, Peter Christensen, har nemlig valgt at trække sig fra formandsposten og i stedet fokusere på sit arbejde. Han fortsætter dog som næstformand i den nye bestyrelse, som nu har konstitueret sig efter generalforsamlingen i oktober.

Her er Thomas Floor ny formand for Hobro IK A/S. Han har senest været næstformand gennem det seneste år. 

Thomas Floor er ny formand i Hobro IK.

Den nye bestyrelse i Hobro består dermed af Thomas Floor (formand), Peter Christensen (næstformand), Jeppe Ugilt (næstformand), Søren Jeppesen, Jens Bjørn, Kresten Mathiasen og ikke mindst den tidligere Hobro-spiller og anfører på førsteholdet, Jonas Brix-Damborg.

Formandsskiftet kommer efter, at klubben har lanceret en ny, økonomisk femårsplan og har fået tilført ni millioner kroner til overbygningen.

Se også
Hobro lancerer ny økonomisk femårsplan
Se også
12 millioner redder nordjysk fodboldklub: - Vi er afhængige af hjælp
Annonceret indhold

Nyeste