Skulpturen Fisketotem har fået en god modtagelse i badebyen Øster Hurup. Den er skabt af kunstner Bjørn Kromann-Andersen, som her er flankeret af sin hustru, Bente Lyhne, og kunstudvalget under "Det Gode Liv" i Øster Hurup i skikkelse af Lisbeth Søndergaard og Lene Kold.  <i>Foto: Henrik Bo</i>
Livet her

Her er Øster Hurups nye vartegn

23. september 2022 kl. 14:21

ØSTER HURUP: Afsløringen af Øster Hurups nye skulptur, "Fisketotem", blev et tilløbsstykke. Omkring 250 mennesker var med, da skulpturen blev pakket ud af det plastic, den var svøbt i.

Der blev serveret vin og kransekagekonfekt, og folk sang Gitte Hænnings gamle landeplage om at starte på en frisk, sætte madding på krogen og tage med ud og fisk'.

Lisbeth Søndergaard og Lene Kold fra kunstudvalget under "Det Gode Liv" har arbejdet på sagen i tre år og har fået flot opbakning fra en lang række sponsorer. 

De håber, "Fisketotem" bliver et vartegn for byen. Et sted, hvor folk tager selfies og siger "Jeg har været i Øster Hurup"!

Skulpturen "Fisketotem" er skabt særligt til Øster Hurup af kunstner Bjørn Kromann-Andersen, der bor i Aarhus og har atelier i Højbjerg. 

Lisbeth Søndergaard og Lene Kold har søgt og fået de i alt 150.000 kroner, skulpturen har kostet, fra  Mariagerfjord Kommune, Spar Nord Fonden, Landdistriktsrådet, Østkystens Turistforening, Event Øster Hurup og mange andre.

Skulpturen "Fisketotem" vil muligvis dele vandene i Øster Hurup. <i>Foto: Henrik Bo</i>
Annonceret indhold

Nyeste