Firma har flere ting at fejre
Hos Hera El- & Instrumentservice A/S i Hadsund kan for tiden både fejre jubilæum og svendegilder.
Daniel Clausen har været ansat i 10 år. Fra virksomheden lyder det, at Daniel er en meget dygtig elektriker, og at han primært arbejder med industriopgaver, men også deltager i andre opgaver i firmaet blandt andet firmaets døgnvagtordning.
Sebastian Kragelund Andreassen blev udlært hos virksomheden 28. juli. Sebastian har primært været i firmaets danske afdeling, men har også serviceret firmaets svenske kunder. Fra virksomheden lyder det, Sebastian er meget dygtig, og at han også modtog fagets diplom for ”særdeles veludført svendeprøve”. Sebastian fortsætter i Hera og vil være at finde i firmaets danske afdelinger.

Rasmus Juhl Nielsen blev udlært hos virksomheden 4. august. Rasmus har primært serviceret virksomhedens svenske kunder, men han har også været lidt i Danmark, hvor han blandt andet har serviceret en erhvervskunde i Fredericia. Rasmus fortsætter i Hera og vil være at finde i firmaets svenske afdelinger.

Virksomheden oplyser, at de alle tre er meget vellidte af såvel kunder som kolleger.