Det lokale bryghus i Hobro, Bies Bryghus, har atter sin årlige generalforsamling.
Det sker

Udbetaling af udbytte sker i frisktappet fadøl

07. februar 2023 kl. 06:02

Det er igen blevet tid til generalforsamling for anpartshaverne i Bies Bryghus, og i år bliver det lørdag 25. februar kl. 13.00 i Hobro Idrætscenter.

Traditionen tro, byder formand Jesper Mikkelsen velkommen til selve generalforsamlingen, hvor den formelle del gennemføres i løbet af en times tid – inden årets udbytte til anpartshaverne skal udbetales i promiller i løbet af eftermiddagen. 

Det sker i form af frisktappet fadøl fra det lokale bryggeri, der bryster sig af at være Danmarks ældste stadig fungerende bryggeri – det første øl blev brygget på selvsamme adresse helt tilbage i 1841.

På generalforsamlingen vil der blive fortalt om årets gang i bryghuset, situationen på restauranten, anpartshaverfordele m.m. 

Derudover vil der også blive uddelt Årets Biepris, som sidste år gik til racerkører Tom Kristensen, og som nu skal videre til en ny modtager.

Lars Lindbjerg underholder med musik under og efter maden.

Også i år vil gæsterne få mulighed for at ankomme til Generalforsamlingen i bus, da AlsBussen tilbyder særkørsel fra Hobro Nord, Hørby, Mariager og Hadsund.

I øvrigt er der ofte forespørgsler fra borgere, der er i tvivl om man kan blive anpartshavere i Bies Bryghus – og det kan man, man skal blot sende en mail til anpart@biesbryghus, så kan det løses. Og når anparten er i hus, giver det jo også mulighed for at deltage i festlighederne til generalforsamlingen.

Annonceret indhold

Nyeste