Alle dage i påsken vil der være rundvisning i vineriet, og vinbonden viser rundt på vingården. Arkivfoto: Torben Hansen
Mad og drikke

Tag på vingårdsbesøg i påsken: Nyt vineri står endeligt klar

I påsken åbner OddeKystVineri dørene op for deres nybyggede vineri

05. april 2022 kl. 11:21

ALS: I knap et år har planerne om et nyt vineri stået på, og nu er det endelig færdig.

I den anledning åbner OddeKystVineri op for nysgerrige forbipasserende i påsken.

- Vi byder alle velkommen til at komme forbi. Der vil også være smagsprøver, siger vinbonde Willy Sørensen.

Han forklarer, at det nye vineri er blevet bygget af flere grunde.

- Vi fik for lidt plads i den gamle, og så vil vi gerne have noget, der er mere tidssvarende og mere rengøringsvenligt.

Det gamle vineri er dog ikke væltet af den grund. Det meste af det står endnu, men vil fremover blive brugt som showroom for vineriets 10-12 produkter, og hvor gæsterne kan smage lidt på tingene. Og måske er der flere på vej.

Det nye vineri giver nemlig mulighed for, at der kan komme flere produkter til, og at der vil være plads til større mængder.

- Nu er vi jo en meget lille vingård, men vi har mange produkter, og det kræver ekstra plads. Det kan vi udbygge med det nye vineri. Der er ikke noget nyt i støbeskeen lige nu, men det kan sagtens komme, siger Willy Sørensen.

Hvis man har brug for en gode ide i påsken, kunne det altså være en ide at slå vejen forbi vingården i Als mellem 10 til 16. Chancen varer ikke for evigt, for efter påsken vil vineriet igen blive lukket for gæster, da produkterne skal flaskes, fortæller Willy Sørensen.

Se også
Willy dyrker vin i Als: - Der er stadig lokale, der ikke aner, hvem vi er
Her ses det nye vineri. Indenfor det seneste års tid er vingården kommet med to nye produkter. Et af dem er en chateau gin, som efter sigende skulle være den eneste i hele Danmark, der er lavet på drueskaller. Privatfoto

Andre læser også

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu