Der er flere forskellige aktiviteter på museet for børn. De kan blandt andet lære at binde knob og læse signalflag - eller som her: prøve kræfter med sandsække og mærke, hvordan sådanne sække kan gøre tunge ting lette. Foto: Nordjyske Museer
Det sker

Splejs et tovværk og gå tørskoet på vandet

Lystfartøjsmuseet på Hobro Havn fortæller den spændende historie om havnen i 200 år - og der er oplevelser for børn og barnlige sjæle

25. juni 2021 kl. 15:55

HOBRO: Et af landets mest velbevarede havnemiljøer findes i Hobro, og nu fortæller en ny udstilling på Lystfartøjsmuseet den spændende historie om havnens og byens udvikling de seneste næsten 200 år.

Lystfartøjsmuseet har en aktiv venneforening, som i den forgangne vinter har arbejdet med flere sjove tilbud til børnefamilierne.

Ved kneb og knob-bordet kan børn øve sig i at binde knob - ikke knuder. Søfolk hader knuder, for de er svære at løsne. Knob kan løsnes.

På en skærm ved bordet kører en lille film med en letforståeligt instruktion i at splejse tovværk, og børnene kan få deres tov med hjem.

Gå tørskoet på fjorden

På Lystfartøjsmuseet kan man også gå på Mariager fjord uden at få våde fødder. På gulvet ligger et søkort, der gerne må betrædes - og kravles på.

Så kan man se, hvor dyb fjorden er, hvor let man kan støde på grund og hvor langt der er fra Kattegat til Hobro. Børn og barnlige sjæle kan gå på opdagelse med opgavearket i hånden.

Den unge museumsgæst kan også prøve kræfter med trække sandsække - med taljer og trisser og opdage, hvordan en anderledes fordeling af vægten kan gøre tunge ting lettere.

Rundt omkring på Lystfartøjsmuseet hænger signalflag. Når sejlere skal give en besked til andre, kan de hejse signalflag op i masten. Hvert flag har en særlig betydning og er samtidig et bogstav.

Børn kan skrive deres navn med signalflag ved at tage billeder af hvert flag/bogstav og på den måde stave navnet. Der venter en lille præmie i museumsbutikken.

Pakhusene er et besøg værd

De to gamle pakhuse, som museet har til huse i, er i sig selv et besøg værd.

Pakhusene er bygget i 1930’erne og tidligere anvendt af Hobro Korn. Når man kommer ind på museet, er der frit udsyn til de bærende trækonstruktioner og fritliggende spær, der sammen med duften af tjære og linolie danner rammen om museet.

På nuværende tidspunkt udstiller Lystfartøjsmuseet 30 fartøjer. I det ene pakhus er indrettet en bådehal med udstilling af riggede både.

I den anden bygning er der ud over udstilling af mindre både bl.a. indrettet bibliotek, plancheudstilling, grej til sejlads, modeller samt havnens lokalhistorie.

Her er det også muligt at få et kig i museets samling af søkort. Museets bibliotek rummer bl.a. en del sejlsportslitteratur, der i sæsonen benyttes af såvel lokale som indenlandske og udenlandske sejlere, der lægger til i Hobro.

Museet har også en museumsbutik med messingskilte til kaptajnen, model- og flaskeskibe, timeglas mm.

Historien står her endnu

I dag er tjære- og svovlstanken omkring gasværket er dunstet af. Det rumler og knirker ikke mere, når havnebanens vogne triller ud mod Blåkilde Mølles Fabrikker. Kulkranen står stille.

Havnens rygende industriskorstene hører fortiden til. Men historien står her endnu. Jernbanesporene nedfældet i brosten, pakhusene, gasværk og værft er tidslommer lige midt i den moderne by.

Indtil 1830’erne og 40’erne, da Hobro fik en skibsbro og et bolværk, kæmpede sømænd med at laste og losse varer på pramme ude i fjorden, fordi skibene ikke kunne komme helt ind til kaj. Men i løbet af 1800-tallet voksede havnen.

Hobro fik en havnekommission, som fra 1855 og frem kæmpede for først at etablere og senere vedligeholde en sejlrende hele vejen gennem fjorden, så skibene kunne komme ind.

Al begyndelse er svær, og i starten blev muddermaskinen drevet af heste, men de blev søsyge, og senere fandt man andre løsninger.

Som i så mange andre byer blev toldboder en kilde til gode statsindtægter, men også driftige erhvervsfolk i Hobro kunne se muligheder på havnen, og fragtskibe og jernbanenet prægede i en årrække billedet. Senere fik de lokale smag for fritidslivet ved vandet, selv om de en overgang måtte kæmpe med affald fra døde dyr fra havnens industrivirksomheder.

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu