Alle aldre kan være med. Foto: Destination Himmerland
Det sker

På med traveskoene: 11 idrætshaller bag stor gå-udfordring i Mariagerfjord

De 11 idrætshaller i kommunen er gået sammen om gå-konkurrencen for familier, kollegaer og venner

15. april 2021 kl. 11:32

I hele maj måned står alle idrætshaller i hele Mariagerfjord Kommune klar med en gå-udfordring for dig og familien, kollegaerne eller vennerne. Udfordringen hedder ”Gang i Mariagerfjord”.

Projektets overordnede idé er, at få folk ud at gå i maj måned – både for at komme ud og nyde den smukke natur Mariagerfjord har at byde på, men også for at få glæde af de sundhedsmæssige fordele og velvære, der følger ved fysisk bevægelse.

Når deltagerne tilmelder sig udfordringen, skal de angive en idrætshal, som de ønsker at gå for. Dette for at skabe et sammenhold for de deltagere, der går for den enkelte hal. Udover at tilmelde sig en idrætshal, har deltagerne også mulighed for selv at danne et hold. Dette skal yderligere være med til at give en fællesskabsfølelse, hvad enten det er med vennerne, kollegaerne eller familien. Herved har man også nogen til at give det ekstra lille puf, der nogle gange skal til, for at komme op af sofaen og afsted.

Omdrejningspunktet ”Gang i Mariagerfjord” vil være en hjemmeside, hvor deltagerne kan logge deres kilometer, deltage i konkurrencer og hente inspiration til vandreture, og samtidig udfordre naboen, kollegaerne eller familien. På hjemmesiden kan deltagerne se en rangliste over, hvor langt de selv har gået, men også hvor langt holdet og idrætshallerne har gået tilsammen. Dette skal motivere folk til at konkurrere mod dem, der er placeret over dem.

Udover kommunens idrætshaller, er både Hjerteforeningen, LOF, Spejderne og Ældresagen med, og de vil undervejs i forløbet lave en række sideaktiviteter, som f.eks. guidede gå-ture og andre former for træning og aktiviteter.

Selve åbningen markeres med et motiverende åbningsforedrag med professor og forfatter Bente Klarlund, der er forfatter til bogen ”Gå – så går det nok”, og også er kendt fra TV.

Deltagerprisen for at være med i ”Gang i Mariagerfjord” er 69 kroner, og herefter er det spændende gå-foredrag og alle de andre aktiviteter i maj måned gratis.

Tilmeld dig allerede nu på: www.gangimariagerfjord.dk.

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu