Et lille udsnit afungdomsafdelingeni Vive IF.Privatfoto
Det sker

Nye aktiviteter på repertoiret i Vive IF

- Det kan da godt være, der ind imellem er nogle, der ryster lidt på hovedet af ham den skøre formand, men det er nu engang den vej, jeg har valgt at gå

14. april 2021 kl. 15:30
Et lille udsnit af ungdomsafdelingen i Vive IF. Privatfoto
Fra og med denne sæson er der også kommet damefodbold på repertoiret i Vive IF.  Privatfoto
Et nystartet cykelmotionshold og et gå-hold kan forhåbentlig også på sigt være med til at skabe mere liv på og omkring Vive Stadion. Privatfoto

Vive IF er ikke en idrætsklub som de fleste andre.

I Vive betaler børnene eksempelvis ikke kontingent for at gå til fodbold.

Til gengæld er der så pt. heller ikke børn nok i Vive til, at der kan stables egentlige turneringshold på benene, men Vive-børnene hygger sig alligevel med at spille fodbold på tværs af årgangene.

Og samtidig er de så også med til at trække forældrene ned på det lokale fodboldanlæg.

- I virkeligheden er det dét, der er filosofien bag det hele: At få skabt noget liv på Vive Stadion.

- Får vi først trukket folk til, kan vi også bedre lave nogle arrangementer, hvor vi så vidt muligt samler hele byen - og ad den vej forhåbentlig kan lave lidt penge til klubben.

- Det, tror vi, i længden er mere bæredygtigt end at opkræve pengene hos familierne i form af kontingent, forklarer formand for Vive IF, Thomas Arentoft.

Et helt konkret resultat er der i hvert fald allerede kommet ud af den lidt alternative forenings-strategi: Vive IF har fået sit eget damefodboldhold.

Nogle af kvinderne er mødre til de børn, der allerede spiller fodbold i foreningen.

Andre er blevet shanghajet i håb om, at de på sigt måske også kan lokke kan resten af familien med til fodbold i Vive.

Og alt i alt er det således på den måde lykkedes at samle en pæn flok kvinder til fodboldtræning i Vive hver torsdag aften.

Ud over damefodbold har Vive IF her for nylig også søsat to andre nye initiativer i form af en gå-hold og et cykelhold.

Ligeledes i et forsøg på at trække nye ansigter til og dermed få skabt noget større aktivitet omkring klubben.

- Det kan da godt være, der ind imellem er nogle, der ryster lidt på hovedet af ham den skøre formand, men det er nu engang den vej, jeg har valgt at gå.

- Sidste sæson havde vi stor succes med at holde fællesspisninger herude i Vive, og jo flere vi kan få involveret omkring klubben, desto flere kan vi forhåbentlig også i fremtiden samle omkring den slags sociale arrangementer, lyder det fortrøstningsfuldt fra Thomas Arentoft.

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu