”Værftets Venner” arrangerer på lørdag igen Åbent Værft i Hobro. Privatfoto
Det sker

Maritim stemning omkring 100-årig

På lørdag inviterer "Værfts Venner" i Hobro atter til Åbent Værft

23. august 2021 kl. 10:07
”Værftets Venner” arrangerer på lørdag igen Åbent Værft i Hobro. Privatfoto Picasa
Man kan også se udstillingen om hvalen fra Hobro Havn.

Lørdag åbner Hobro Værft porten op for publikum og inviterer til nogle timer med maritim stemning og duft af fjordens vand.

Det er niende gang, at ”Værftets Venner” arrangerer en hyggelig dag for publikum.

I år er ”hovedpersonen” en ældre dame i skikkelse af skibet Valkyrien, som i 40 år har været ejet af Peter og Lene Leth fra Hobro Værft. Valkyrien fylder nemlig 100 år.

- Det skal naturligvis fejres, og det bliver der en passende lejlighed til under Åbent Værft lørdag 28. august, siger værftsejer Peter Leth.

Der vil hele dagen være adgang til Valkyrien, således at alle interesserede kan komme med under dæk for at se skibet.

Klokken 14 lyder skibsklokken på Valkyrien, og skipperen vil lykønske fødselaren med den store runde dag.

Siden Valkyrien blev født i 1921 i Bandholm på Lolland, har skibet slidt og slæbt - haft op og nedture - og alt dette vil der komme lidt ord på under markeringen.

Ved siden af Valkyrien, vil der være en række udstillere og boder, og mange ”søfolk” vil være til stede fra de mange andre både og skibe, som er hjemmehørende i det Maritime Kulturcenter Mariagerfjord. Flere af fartøjerne drives af foreninger, og de vil stå klar til at besvare spørgsmål af enhver art.

Skibstømrerhuset står naturligvis også åben med hvaludstillingen, med det ni meter lange skelet, hvalens 25 kilo tunge hjerte, hvalhalen i fuld størrelse og den interaktive formidling.

Åbent værft er fra klokken 11-17.

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu