Juvelpigerne omgivet af Vinh Quoc Du fra Restaurant Fusion og Rami Salman fra Blomster Jewellery.
Det sker

Kostbare diamanter og gourmet: Kom med og bliv inspireret

22. januar 2023 kl. 12:01

Juvelpigerne fra smykkebutikken Juvelen i Støvring plejer ikke at ligge på den lade side, når det kommer til at arrangere anderledes og særlige kundearrangementer. Nu er pigerne da også klar med årets første af slagsen, der finder sted på Restaurant Fusion i Aalborg onsdag d. 25. januar.

Her inviterer de til en helt særlig diamant- og gourmetaften, hvor omdrejningspunktet er smukke og kostbare diamanter og lækker mad.

- Vi får besøg af Rami Salman fra det danske smykkebrand Blomster Jewellery med eget produktionsværksted i Dubai. Han kommer og viser en lang række forskellige og unikke smykker med diamanter, hvor der er noget i alle prisklasser. Fra få tusinde kr. til omkring en halv mio. kr., fortæller Henriette Sørensen.

- Der er selvfølgelig ingen købetvang, så man kan bare komme, hygge sig og blive inspireret, måske til en kommende forlovelse, den snarlige valentinsdag eller en anden særlig begivenhed.

- Der er 25 % rabat på smykkerne denne aften, hvor vi også har en konkurrence om et gavekort på 2.500 kr. til et diamantsmykke, fortæller Henriette Sørensen.

Præsentation af smykkerne og diamanterne ledsages af en lækker gourmettallerken med tilhørende vin fra Fusion. Det koster 325 kroner at deltage i arrangementet, og det kræver forhåndstilmelding, hvilket kan ske hos Juvelen på Jernbanegade i Støvring.

Annonceret indhold

Nyeste