Duoens musikalske rødder er solidt forankret i den irsk/britiske folkemusik, men Jane & Shane bevæger sig elegant rundt i mange forskellige stilarter, og leger med elementer fra både folkemusikken, det klassiske og jazzen. <i>Pr-foto</i>
Det sker

Koncert: ”De kan gøre en koncert meningsfuld selv for døve”

18. september 2022 kl. 11:01

Når Jane & Shane går på scenen i Kulturhuset Arden på fredag den 23.september er det femte gang, at den musikalske duo kigger forbi Arden.

Duoen blev for alvor opdaget tilbage i 2003, da Niels Hausgaard i nogle år havde dem med på sin årlige turné – og blandt andet lovpriste deres udstråling, som ”kunne gøre en koncert meningsfuld selv for døve” – og udnævnte dem til sine bedste legekammerater.

Der er således lagt op til en ekstraordinær musikalsk oplevelse med deres energi og spilleglæde så overbevisende og intens, at det er umuligt ikke at lade sig rive med.

Duoens musikalske rødder er solidt forankret i den irsk/britiske folkemusik, men Jane & Shane bevæger sig elegant rundt i mange forskellige stilarter, og leger med elementer fra både folkemusikken, det klassiske og jazzen. De mestrer at fortælle den gode historie og deres egne kompositioner føles hurtigt som gammelkendt stof og de traditionelle sange som deres egne.

- Med deres mange besøg i Arden er de blevet gode venner af huset, og de fortæller hver gang, at de ser frem til den gode hjemmelavede forplejning, som er en del af tillægskontrakten, når vi har kunstnere på besøg hos os, fortæller Arne Arildsen, formand for Kulturhusforeningen

Annonceret indhold

Nyeste