
Hør om tre unikke livsværker skabt i Hadsund
Der er lagt op til en særlig aften, når Hadsund Boldklub og Hadsund Hallerne torsdag den 15. juni inviterer til arrangementet ”Lokalt livsværk”.
Her vil nogle af Hadsunds erhvervsmæssige succeshistorier fortæller om deres lokale livsværker.
Du vil kunne møde Cykelgear-brødrene Erik og Kasper Buus Larsen, der startede med at sælge reservedele til cykler hjemme i garagen, inden de godt 10 år senere solgte virksomheden for et betragteligt millionbeløb. Efter salget er de blandt andet blevet medejere af Hadsund Bryghus.
Allan Sand vil fortælle om sin forretnings- og kulturrejse fra KEW til Sand Future Kina. Et vildt forretningseventyr gennem de sidste 20 år – blandt andet om at spille på udebane, hvor der gælder andre regler.
Endelig byder aftenen også på besøg af Rasmus Thorup, stifter af virksomheden Bodylab, der startede som et hjemmeblanderi af proteinpulver, og endte med et 3-cifret millionsalg.
Billetter til arrangementet kan købes på www.eventhadsund.dk