Der bliver helt sikkert masser af mennesker i Messecenter Vesthimmerland i weekenden 28. - 29. januar.
Det sker

Fyldes til bristepunktet: Her kan du se gamle traktorer

20. januar 2023 kl. 06:01

AARS: Messecenter Vesthimmerland i Aars inviterer i weekenden 28. og 29. januar til deres traditionelle ”Veteran Traktor Udstilling”. Det sker i tæt samarbejde med ”Motor- og Traktor Klubben Jylland”. Udstillingen fylder 5000 m2, hvor begge centerets store udstillingshaller er fyldt til bristepunktet.

Dette års udstilling har et overskyggende hovedtema.

- IH Farmall traktorer har 100-års jubilæum i år, så det er naturligvis oplagt at vælge disse traktorer som årets hovedtema, fortæller Jens Ole Kuk Christensen, formand for Motor- og Traktor Klubben Jylland, region Himmerland.

Traktorer i lange baner vil fylde de to haller.

- Vi indretter et stort område på udstillingen, hvor vi viser en stor samling IH Farmall Traktorer fra forskellige årtier igennem den lange periode. Vi forventer at udstille cirka 40 forskellige traktorer fra IH Farmall, fortæller han.

Der kommer naturligvis også masser af andre veterantraktorer, både nyere og ældre modeller.

På udstillingen kan de besøgene se flere af de traktorer, som mange sikkert kan huske fra barndommen - uanset om man er en yngre eller ældre traktorentusiast.

Her en Ford-traktor.

Udstillingen har åbent begge dage fra klokken 10.00 til 16.00.

Annonceret indhold

Nyeste