Mette Mollerup, Marie-Louise Kastberg og Sussi Hedegaard Lund er igen på scenen, når Amburevyens 2022-går i luften. Arkivfoto: Torben Hansen
Det sker

5 forestillinger på 8 dage: Ambu-revyen er klar til at give den gas

14. september 2022 kl. 11:01

Folkene bag Ambu-Revyen i Hobro er i fuld gang med at gøre de sidste forberedelser inden premieren fredag aften på Hobro Theater.

 - Der er fuld fart på. Aktørerne og musikerne øver på fuldt tryk, og der er virkelig lagt op til en stærk revy, lyder det fra Søren Greve, som er presseansvarlig for revyen.

Årets revy har fået navnet ”Det’ bare Gas”, og scenen sættes igen i år på teatret på Store Torv, hvor der i alt spilles fem forestillinger fordelt over otte dage, og for interesserede er der stadig billetter til salg til nogle af dagene.

- Premieren er næsten udsolgt, og samtidig har Au2Parts købt hele forestillingen torsdag  22. september. Men det er stadig muligt at købe billetter til de øvrige forestillinger, siger Søren Greve

Aktørholdet består i år af Charlotte Manø Stisen, Mette Mollerup, Sussi H. Lund, Marie-Louise Kastberg, Niels L. Andreasen, Carsten Bredahl samt Niels Leth-Sørensen, som også er instruktør.

Orkestret ledes i år af kapelmester Carsten Vraa Andersen og består desuden af Esben Højer og Jørgen Gravesen.

Billetter kan købes på https://www.billetsalg.dk/Ticket/AMBU%20REVY%202022/3922

Annonceret indhold

Nyeste