
Sådan skal Den gamle Toldbod på havnen i Hobro blive ved med at se ud. Illustration fra Mariagerfjord Kommunes hjemmeside
De siger også nej til bygherre bag gammel Toldbod
HOBRO: Det blev også et klart nej fra politikerne i Mariagerfjord Kommunes teknik- og miljøudvalg, da en bygherres ønske om at udvide Den gamle Toldbod på Hobro Havn var på dagsordenen mandag 9. januar.
Formand for udvalget Jørgen Hammer Sørensen (DF), Hobro, siger, at alle var enige om at følge forvaltningens anbefaling og sige nej.
Toldboden på havnen en af Hobros ældste bygninger. Den anses for at være bevaringsværdig, og der skal værnes om den.
Derfor vendte embedsværket i Mariagerfjord Kommune tommelen ned, da ejeren af Den gamle Toldbod søgte kommunen om lov til at lave en tilbygning, der har karakter af udestue.
Og i den sag er politikerne altså på linje med deres embedsmænd.

Se også
Bygherre prøver igen: Vil bygge til bevaringsværdig Toldbod