Billede beskrivelse

Befærdet vej er genåbnet efter arbejde

22. december 2023 kl. 11.02
Opdateret 26. december 2023 kl. 21.16

Mariagerfjord Vand a/s har sammen med Hobro Varmeværk arbejdet i krydset Randersvej/Søndre Ringvej i Hobro siden starten af november 2023. Der er tale om et kompliceret projekt, hvor man både gennemfører separatkloakering, renoverer vandledninger og etablerer ny fjernvarme til området.

Arbejdet er gået bedre end planlagt, da alle involverede har ydet en ekstra indsats – ikke mindst i løbet af december. Det betyder, at man allerede om morgenen 21. december åbnede for gennemkørende trafik på Randersvej. Arbejdet i Sdr. Ringvej og Håndværkerparken fortsætter i starten af 2024.

- Det glæder os, at vi nu igen kan åbne for trafik på Randersvej, som jo spiller en rigtig stor rolle i mange menneskers hverdag, siger Søren Erikstrup, Mariager Fjord a/s. 

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste