Annoncørbetalt indhold

Boligkøberne har et ekstra godt øje til Løgstør og omegn

At boligrenterne er steget siden nytår, har ikke fået købelystne boligkøbere til at fjerne blikket fra Løgstør og omegn. Tværtimod. Her er der stadig rigtig godt gang i handlerne – og det gælder alle typer af ejendomme.

29. april 2022 kl. 15:54

- Ja, vi oplever stadig et rigtig højt aktivitetsniveau, og vores største udfordring er faktisk, at udbuddet af ejendomme er for lavt i forhold til efterspørgslen. Derfor er det et rigtig godt tidspunkt at sætte til salg på lige nu.

- Og det er faktisk alle typer af ejendomme. Både traditionelle villaer, landejendomme og andelsboliger, og så er der stadig fuld fart på sommerhusmarkedet i vores område, fortæller Tobias Ringgaard Møller, der er ejendomsmægler hos EDC i Løgstør.

Stadig prismæssigt attraktivt

- Det med, at boligrenten er steget, har betydet, at vi i endnu højere grad tiltrækker potentielle købere, der måske er startet med at kigge i de traditionelt dyrere områder. Det kan være dem, der i første omgang kiggede efter en villa i Aalborg eller måske et sommerhus ved vestkysten.

- Når det koster mere at låne, så kigger køberne lidt længere væk fra de dyre områder, og her er Løgstør stadig meget attraktiv prismæssigt, og det fantastiske er, at når en potentiel køber først har udforsket Løgstør og omegn, så bliver de fleste helt forelsket i området, fortæller Tobias Ringgaard Møller.

Foto: EDC Mæglerne Løgstør.

Limfjorden, idyllisk havn, hyggelige gader, jazz og friske muslinger

Den forelskelse forstår man godt. Løgstør er en lille perle. Med den idylliske havn og ved den smukke Frederik VII’s Kanal – ofte ledsaget af en smuk solnedgang og lyden af Limfjorden, der slår dovent mod molen og på sin egen rolige måde minder om den herlighed, som byen har fået skænket fra naturens side.

Hertil kan du tilsætte byens små hyggelige og stemningsfulde gader – flere steder prydet af smukke stokroser – og om sommeren ofte også med jazztoner som en swingende, skøn lydkulisse, der understreger feelgood-følelsen, mens du kan nyde friske muslinger og et koldt glas hvidvin på en af byens restauranter eller caféer.

Samtidig har byen masser af puls og aktivitet med et rigt handelsliv, idrætscenter, institutioner, skole og et spirende forenings- og kulturliv.

I nærheden findes også rigtig mange spændende naturområder og turistattraktioner, blandt andre Landal Feriepark i Rønbjerg, og samtidig kan golfentusiaster blandt andet slå sig løs hos Løgstør Golfklub eller Himmerlands Golf & Country Club.

- For at fortælle om og vise lidt mere af Løgstørs mange herligheder, har vi dette forår lavet en informativ videofilm, som vi i samarbejde med et professionelt markedsføringsbureau blandt andet også markedsfører i Aalborg, fortæller Tobias Ringgaard Møller.

Filmen kan ses her: https://www.facebook.com/EDCLoegstoer/videos/501262121644593

- Der er mange forskellige typer af potentielle købere, der gerne vil til Løgstør. Blandt andet rigtig mange børnefamilier, modne par og seniorer, ligesom byen faktisk også hitter blandt nordmænd, der har fået øje på perlen ved Limfjorden.

- For mange har de seneste år med corona også gjort det klart, hvor vigtigt det er med god plads og højt til himlen. Det har vi virkelig kunnet mærke, fortæller Tobias Ringgaard Møller.

Foto: EDC Mæglerne Løgstør.

Områdets bedst sælgende mægler

Ord, der bakkes godt op af et kig på boligsiden.dk. Her viser tallene, at EDC Løgstør (pr. 22. april 2022 målt på villaer) er den ejendomsmægler med størst markedsandel i postnummer Løgstør.

- Det er vi selvfølgelig stolte af, men jeg føler, at vi kunne sælge endnu mere. Men som nævnt er vores største udfordring at få emner nok til salg. Så går man i salgstanker, er det et rigtig godt tidspunkt lige nu, slutter Tobias Ringgaard Møller.

Udover Tobias Ringgaard Møller tæller EDC i Løgstør også Vibeke Søndergaard Olsen, Jesper Frederiksen og Lars Erik Bengtsson.

Læs mere om EDC Løgstør her: www.edc.dk/ejendomsmaegler/loegstoer/?y_source=1_MjM5ODI2MDYtNzE1LWxvY2F0aW9uLndlYnNpdGU%3D

Nyeste