Annoncørbetalt indhold

Bedst sælgende mægler* i Løgstør og Ranum hviler ikke på laurbærrene

Der er rigtig godt gang i bolighandlerne hos EDC Løgstør, der er på udkig efter både flere boliger til salg og en ny medarbejder til at forstærke afdelingens i forvejen kompetente team.

17. november 2020 kl. 23:59

Da coronakrisen kom buldrende i foråret, spåede mange boligeksperter, at det ville påvirke boligmarkedet negativt. Sådan er det på ingen måde gået. Tværtimod.

- Der har selvfølgelig været regionale forskelle, men generelt set har boligmarkedet oplevet et fantastisk godt 2020, hvilket har overrasket mange.

- Det gælder også her i Løgstør og i de omkringliggende byer og områder. De har samlet set klaret sig supergodt, og vi har haft forrygende travlt, fortæller Morten Brix, indehaver af EDC Løgstør.

Bedst sælgende mægler

Mortens udtalelser understreges af et kig på den landsdækkende boligportal boligsiden.dk, hvor man kan se en oversigt over antal solgte boliger i området, og hvilken mægler der har solgt dem.

*Her topper EDC Løgstør listen suverænt med 41% af alle solgte villaer i postnummer 9670 Løgstør og 47% af alle solgte villaer i postnummer 9681 Ranum (Iflg. boligsiden pr. 12.11.2020)

- Det er tal, som vi er stolte af, men det er også tal, der forpligter, og som vi er ydmyge over. Derfor vil vi også styrke vores i forvejen meget kompetente team i Løgstør og søger derfor lige nu yderligere en ejendomsmægler. Vi er på udkig efter en erfaren mægler med lederpotentiale, og meget gerne en person med et stort lokalt netværk i området. Hos os gør vi meget ud af den personlige relation til kunden, og her er det vigtigt, at man er en del af lokalsamfundet, lyder det fra Morten Brix, der fortsætter:

- Samtidig sker der også den ændring i Løgstør-afdelingen, at Pernille Mortensen er i lykkelige omstændigheder og snart går på barsel. Hun afløses af Tobias Ringgaard Møller fra EDC Brovst, der kommer til at arbejde tæt sammen med Lars Erik Bengtsson, der både er en erfaren herre i branchen og et kendt og vellidt ansigt i lokalområdet.

- Endelig toppes det hele med afdelingens blæksprutte, Vibeke Søndergaard Olsen, der også har mange års erfaring, og som altid sikrer, at der naturligvis er 100% styr på papirarbejdet i forbindelse med en bolighandel.

- Vi har derfor et fantastisk stærkt team i Løgstør, hvilket salgstallene også understreger. Men vi hviler på ingen måde på laurbærrene, og det er også derfor, at vi søger endnu en dygtig ejendomsmægler til butikken, fastslår Morten Brix, der udover at stå i spidsen for EDC Løgstør også er indehaver af EDC Brovst.

Et område, der har det hele

At der er godt gang i salget af både helårshuse og sommerhuse i Løgstør- og Ranum-områderne, er der mange gode forklaringer på, men den væsentligste årsag er den unikke natur, den smukke Limfjord, det gode handels- og kulturliv og de trygge rammer til at udfolde det gode familieliv. Samtidig er priserne på boligerne yderst fornuftige.

- Vi har som ejendomsmægler gjort meget ud af at markedsføre og fortælle om de mange fordele, der er ved at flytte til området, og det kan vi godt mærke, har en mærkbar effekt.

- Når eksempelvis en familie fra Aalborg kan se, hvad de kan få af natur, butikker, kulturtilbud, foreninger, fritidsaktiviteter, skoler og institutioner, krydret med nærvær, miljø og at man kender hinanden, og så ovenikøbet til en betragteligt lavere pris, så vil mange gerne bytte det for storbyens stress og jag.

- Jeg fornemmer også, at det noget anderledes og udfordrende 2020 har fået mange til at prioritere god plads og højt til himlen, fortæller Morten Brix, der samtidig nævner, at Løgstør som noget nyt også er begyndt at hitte blandt nordmænd.

- Vi har oplevet stor interesse fra nordmænd, der falder pladask for Løgstørs autentiske miljø omkring fjorden og havnen og områdets mange andre tilbud. Samtidig er der ikke bopælspligt i husene, hvilket betyder, at de også kan købe et almindeligt hus og bruge det som sommerhus, slutter Morten Brix.

Se mere på vores hjemmeside

Annonceret indhold

Nyeste