Annonce

Bliv jordbrugsmaskinfører og landmand via EUD, EUX eller EUV

Har du en forkærlighed for landbrugsmaskiner

Virksomhedsprofil 02. februar 2021

Har du en forkærlighed for landbrugsmaskiner og ønsker den faglige baggrund for at udføre opgaver, der involverer brug af traktorer med gyllespreder eller såmaskine? Hvis ja, så var det at tage en EUD eller EUX som landmand med specialisering som jordbrugsmaskinfører noget for dig. Samtidig får du det grundlæggende kendskab til landbrugsarbejdet ind under huden.

Bæredygtigt jordbrug lærer du side om side med innovation og iværksætteri inden for det danske landbrug samt matematik og arbejdsmiljø. Hvilke uddannelser og jobs er der indenfor landbruget, lyder et ofte stillet spørgsmål. Svaret er, at du faktisk har mange retninger at gå.

EUD vs. EUX – hvad er forskellen?

Spørgsmålet byder sig, om du skal tage en EUD eller en EUX, når du læser til landmand med specialisering inden for jordbrugsmaskiner. EUD er den klassiske erhvervsuddannelse, hvor du får de faglige kundskaber til at arbejde inden for ét fagområde – i dette tilfælde landmand.

Derimod er EUX løsningen til dig, der ønsker studentereksamen oven i erhvervsuddannelsen. Du går ikke på akkord med læringsindholdet, der findes i en EUD, ved at tage en EUX. Du får bare nogle andre muligheder for at læse videre efterfølgende, hvis du i det lange løb ønsker en akademisk uddannelse. Hvad du konkret skal vælge, afhænger dels af tid, lyst og overskud.

Over 25 år? Tag smutvejen med en EUV

Er du fyldt 25 år, får du lov at slippe billigere rent tidsmæssigt, når du tager uddannelsen. For så kan du nemlig hoppe på en EUV i stedet, der er en erhvervsuddannelse for voksne. Ved en EUV bliver der taget højde for, at du fra midt-20’erne og op nok allerede har flere færdigheder andre steder fra, du ikke behøver lære på ny på skolen. Du får så at sige lov at tage smutvejen.

Hvor kan du finde arbejde efter studiet?

Undrer du dig over, hvad du helt konkret kan varetage af jobs som uddannet landmand med speciale inden for maskinføring, kan flere muligheder nævnes. Foruden landbrug med marker og maskinstationer, der er de mest oplagte, kommer det at køre maskiner i anlægsbranchen.

Hvad kan du så læse videre på?

Desuden kan du forlænge dit landmandsstudie for så at få kompetencer inden for ledelse af produktion og blive agrarøkonom. Muligheden for at tage en erhvervsakademiuddannelse og blive jordbrugsteknolog er der også, og her er det meget godt at have valgt EUX frem for EUD.

Workgreen

, 0

Website:
https://www.workgreen.dk/

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu