
5 råd for et mere ergonomisk kontor
I dag er der mange mennesker, som er optagede af, hvordan de på bedste vis kan optimere kontormiljøet.
Der er nemlig massevis af danskere, som under normale forhold bevæger sig ind på kontoret hver eneste dag og tilbringer timevis med at sidde foran computeren. Derfor er det også vigtigt, at kontoret fungerer så godt som overhovedet muligt. I den forbindelse er du måske stødt på ordet ergonomi? Hvis ikke kan du i denne guide finde 5 råd til, hvordan du kan skabe et mere ergonomisk kontor.
Hvad er ergonomi?
Kort fortalt er ergonomi læren om sammenspillet mellem mennesker og andre elementer i et system. Ergonomi er et relativt bredt felt, men det kan for eksempel handle om at forebygge arbejdsskader og optimere præstationsevnen. Dette er selvfølgelig oplagt at kigge nærmere på, når det gælder kontorer. Ergonomi bruges da også især om de ting, der har med vores krop at gøre. Dette kan for eksempel handle om, hvordan du sidder foran din computer hver dag. Hvis man ikke passer på, kan en lang arbejdsdag nemlig hurtigt lede til fysisk ubehag og smerter i ryg og nakke.
1: Kontorstole
For at være så komfortabel som muligt på dit kontor, er det vigtigt, at du får fat i nogle gode kontorstole . Hvis du gerne vil have en kontorstol, der er tilpas ergonomisk, så er der flere forskellige ting, du kan holde øje med. Det er for eksempel en stor fordel, hvis du har mulighed for at vippe stolen frem og tilbage, så du kan ændre på din stilling i løbet af arbejdsdagen. På den måde undgår du stivhed i kroppen. Det er også rigtig godt, hvis stolen giver dig mulighed for at regulere armlænene og måske kan tilbyde noget ekstra støtte til din lænd.
2: Hæve-sænkeborde
Ligesom det gjaldt for den gode kontorstol, er det gode skrivebord kendetegnet ved, at du kan hæve og sænke det. Dette er nemlig en helt central funktion, når det kommer til at sikre ergonomien på dit kontor. Hvis du har mulighed for at hæve og sænke dit bord i løbet af dagen, bliver din krop nemlig ikke låst fast i en bestemt position. For nogle mennesker kan det endda være rigtig rart at lave noget af arbejdet stående, og her er hævefunktionen helt essentiel. Der er nemlig ingen grund til at sidde ned og arbejde, hvis det ikke fungerer for dig.
3: Træning på arbejdspladsen
Hvis du gerne vil have det ultimative ud af dit hæve-sænkebord, så skal du måske overveje, om det ikke er tid til at få noget træningsudstyr ind på arbejdspladsen. I det moderne arbejdsliv hører træning nemlig ikke nødvendigvis kun til i fritiden. Der er tværtimod store fordele ved også at få bevæget dig i løbet af arbejdsdagen. Det kan give din krop en tiltrængt pause, og det er en god måde at blive frisket lidt op. Du kan for eksempel placere et løbebånd under dit hæve-sænkebord, så du kan tage dig en lille løbetur, mens du læser regnskaber.
4: Få fat i en siddepude
Det er ikke alle steder, der kan tilbyde en lige så god ergonomisk kontorstol, som du har brug for. Derfor kan det være en rigtig god idé at få fat i en siddepude, hvis du også gerne vil være komfortabel uden en god stol. En ordentlig siddepude kan nemlig gøre dit sæde meget mere behageligt og støtte din krop. Og den kan faktisk bruges mange andre steder end på arbejdspladsen. De fleste kender sikkert til at få ondt i kroppen efter en lang tur i bilen, og her er det oplagt at have en siddepude med dig som aflastning.
5: Anskaf en fodstøtte
Den bedste følgesvend til din kontorstol er nu engang en god fodstøtte. Princippet er egentlig det samme, som når du smækker benene op på et fodlæn hjemme i lænestolen. Fodstøtter til kontormiljøet er dog noget mere avancerede og har en række forskellige funktioner. De kan for eksempel ofte indstilles til flere forskellige vinkler, så du kan ændre dine fødders position i løbet af arbejdsdagen. På den måde er du altså sikret maksimal komfort gennem hele arbejdsdagen. Der er altså masser af fordele ved det ergonomiske kontor, og dem skal du bare benytte dig af.