Spillere fra Frederikshavn Blackhawks her fotograferet, da de tidligere på året mødte Benløse FC i DM-finalen i floorball, der blev spillet i Helsingør Hallen. Arkivfoto: Torben Hansen
Sport

Bestyrelsen er næsten halveret: Floorball-finalister oplever medlemsnedgang

Antallet af bestyrelsesmedlemmer er reduceret fra ni til fem

10. juli 2021 kl. 12:23

FLOORBALL: Floorballklubben Frederikshavn Blackhawks afholdt 8. juli en generalforsamling, som fandt sted ved den nyligt anlagte udendørs bane ved Hånbækskolen. På den blev det besluttet at reducere antallet af bestyrelsesmedlemmer fra ni til fem.

Der er dog intet dramatisk i beslutningen, skriver Frederikshavn Blackhawks, og årsagen er, at det daglige arbejde i stedet lægges ud til udvalgene.

- Vi er kommet til den erkendelse, at for at udføre en opgave for klubben, behøver man nødvendigvis ikke at have en bestyrelsespost, siger Kasper Bagnkop.

Bestyrelsen kommer frem over til at bestå af Kasper Bagnkob (formand), Bjørn Fuglsang (næstformand), Iben Torndahl (kasserer), Jan Jacobsen (formand for dameudvalget) og Line Thomsen (formand for ungdommen).

Endvidere fortæller klubben, at den i 2020 oplevede en lille medlemsnedgang, men på trods af det og et aflyst landsstævne i samme år, kan den præsentere et mindre overskud.

Tidligere på året spillede Frederikshavn Blackhawks DM-finale mod Benløse FC - en kamp, som frederikshavnerne tabte.

Annonceret indhold

Nyeste