Man åbner op 1. april i Danmarksgade 56 - hvor tidligere Fona og sidst Salling Outlet har boet.
Shopping

Stor og ny genbrugsbutik åbner midt i gågaden

30. januar 2023 kl. 09:05

Genbrugsen Frederikshavn åbnede for cirka et år siden, og nu har byens to Y´s men klubber, som i fællesskab driver Genbrugsen, besluttet at satse stort.

Man åbner således op 1. april i Danmarksgade 56 - hvor tidligere Fona og sidst Salling Outlet har boet.

Her åbner en stor Genbrugsbutik som man håber vil tiltrække masser af kunder.

- I den nye butik vil der også være plads til møbler - det har mange efterspurgt. Det var der ikke plads til på Rådhus allé.

- Foruden medlemmerne i Y´s men klubberne er der også andre frivillige, som hjælper med at passe butikken. Det er man taknemmelige for, og som bestyrelsen siger: Der er altid plads til flere som kunne tænke sig en plads i det gode fællesskab.

- Hvis ikke man ser sig selv i selve butikken, vil der være andre opgaver med klargøring af de indkomne varer med mere.

Genbrugsen siger i øvrigt tak til alt pænt, brugbart tøj, nips, køkkenartikler, bøger, møbler og lignende.

Y`s men bevægelsen er international. De støtter fortrinsvis det lokale børne og ungdomsarbejde, samt større nationale og internationale projekter som f.eks. Folkekirkens Nødhjælps madspildsprojekt Wefood, Kirkens Korshær, KFUMs sociale arbejde, Hospitalsskibene Mercy Ships, Gadebørn i Kenya og Tanzania.

Annonceret indhold

Nyeste