Henrik Chrisensen har drevet My Home i Frederikshavn siden 2014.
Shopping

Møbelforretning: Så meget betyder beliggenhed

28. januar 2023 kl. 08:00

Det er ikke kun, når det gælder boliger, at ejendomsmæglerne motto gælder: Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed. Det gælder nok i endnu højere grad butikker. Her er det ikke havudsigt, men trafikken af potentielle kunder, der gør udslaget.

Det kan butikschef hos My Home i Frederikshavn, Henrik Christensen, tale med om. Den store møbelforretning oplevede først, at en populær nabo flyttede, og derefter hvordan forretningens egen flytning betød øget tilstrømning af kunder.

- Der, hvor vi lå tidligere, havde vi Jem & Fix som nabo. Det tænkte jeg ikke videre over, men da Jem & Fix flyttede i nye lokaler nogle hundrede meter længere henne ad gaden, så faldt antallet af kunder her i butikken mærkbart, siger Henrik Christensen og fortsætter:

- For tre år siden var vi så uheldige, at vores forretning brændte. Vi flyttede derfor til vores nuværende placering ved H. C. Ørstedsvej, og det har været rigtig godt. Her har vi butikker som Harald Nyborg, Skousen og T. Hansen som naboer, og de trækker mange kunder til. Nogle af dem får så også lyst til at kigge ind hos My Home.

Selv om det er sparetider, er der stadig gang i boligindretningen og salget hos My Home.

Henrik Christensen har drevet My Home i Frederikshavn siden 2014 og har således oplevet både gode og dårlige tider. Lige nu kan møbelforretningen godt mærke, at mange familier holder igen med at skifte møbler ud. Det gælder især børnefamilier, mens mange ældre ikke på samme måder er ramt af inflation og energipriser. Og derfor klarer My Home sig fornuftigt gennem krisen.

- Jeg klager ikke – det var straks værre under corona-nedlukningen. Især de måneder, hvor vores ende af landet var totalt afsondret og min medarbejder fra Aalborg ikke måtte køre på arbejde. Mange af kunderne måtte heller ikke krydse kommunegrænsen. Det var en mærkelig tid, siger Henrik Christensen.

Naboer som Harald Nyborg og Skousen trækker mange kunder til, og nogle af dem besøger My Home, når de alligevel er her.
Annonceret indhold

Nyeste