270 mødte op forleden, og interessen giver anledning til et ekstra åbent hus på Frederikshavn Gymnasium 21.januar.
Livet her

Det første blev en stor succes: Ekstra åbent hus på Frederikshavn Gymnasium

13. januar 2023 kl. 16:15

Omkring 270 besøgende havde fundet vej til åbent hus på Frederikshavn Gymnasium først på ugen, og nu følger gymnasiet op med endnu et åbent hus.

Rektor Thomas Svane glæder sig over det store fremmøde til åbent hus på gymnasiet, men glæder sig mindst lige så meget over, at gæsterne var glade for besøget.

- Vi foretog en lille stikprøve i døren, da vores gæster gik hjem fra åbent hus, og vi glæder os over de positive tilbagemeldinger, vi har fået. Vores gæster gav nemlig udtryk for, at åbent hus havde været en god oplevelse, som i høj grad har hjulpet i forhold til at afklare det kommende valg af ungdomsuddannelse. Så vores gæster har helt sikkert fået noget med hjem, forklarer Thomas Svane.

Indtrykket hos gymnasiets studievejledere var i øvrigt, at interessen hos gæsterne var pænt fordelt over den mange studieretninger på STX og fagpakker på HF, ligesom der blev spurgt meget til de mange muligheder for valgfag og muligheder for at opgradere forskellige fag.

Nu kigger gymnasiet frem mod den 21. januar kl. 13.00, hvor der igen holdes åbent hus, men nu alene med fokus på uddannelsen Maritim Student. Maritim Student tilbyder gymnasiet i samarbejde med Martec, og uddannelsen indeholder bl.a. et togt med Skoleskibet DANMARK.

Hvert år tiltrækker uddannelsen elever fra hele landet, men også en del unge fra lokalområdet og resten af Nordjylland interesserer sig for uddannelsen. I efteråret var rekordmange i brobygning på uddannelsen, så på gymnasiet glæder uddannelsesleder Jan Bjeldbak sig til åbent hus.

- Togtet er selvfølgelig attraktivt for mange, men jeg ved også, at de afvekslende skoledage, det gode skolehjemsmiljø på Kragholmen og de mange, gode jobmuligheder efter Maritim Student betyder noget for vores elever, fortæller Jan Bjeldbak.

Åbent hus på Maritim Student giver mulighed for at deltage både virtuelt og ved fysisk fremmøde, og interesserede kan finde flere oplysninger på gymnasiets hjemmeside.

Annonceret indhold

Nyeste