Klumme: Nærige nordjyder? Her er sandheden

Når man står ude i virkeligheden, den nordjyske virkelige virkelighed, i det allermest produktionsdanmarkste produktionsdanmark, makker med en 100 meter lang nordjysk vindmøllevinge med den ene hånd, bikser noget nordjysk cement ude på Portland med den anden, og så ser de avishistorier der, så bliver man jævnt knarvorn.

Man bider det i sig, man tager ved, tager fat, travlt optaget af at sikre landets fundament og elforsyning midt i energikrisen, som vi gør heroppe, uden brok eller higen efter hæder.

Men det kan simpelthen ikke passe, de ikke ved det, de medier, det er så langt ude.

Det er til at blive tosset af.

“Københavneres forbrug på forlystelser overgår langt nordjydernes”, står der i Berlingske.

“Københavnere brugte 11.000 kroner mere på forkælelse end nordjyder”, står der i B.T.

Jamen altså, helt ærligt.

De har læst Danmarks Statistiks årlige forbrugsundersøgelse og nu skal vi igen høre om “nordjysk sparsommelighed” og at “nordjyske husstande brugte færrest penge” og at “københavnere er noget mere glade for at forkæle sig med restaurantbesøg, takeaway eller hotelophold end nordjyder.”

Nådada, hvorfor mon det kan være? Har I ikke tænkt over det?

Nærige, fedtede, gnieragtige og unødigt karrige, det er sådan, I får os til at lyde, helt uden at sige hvorfor, vi nordjyder sparer og gemmer lidt mønt, ikke det mindste bette hint, men det skal jeg sige jer.

Enhver nordjyde ved det.

Det her kommer som en overraskelse for lige nøjagtig ingen heroppe.

Vi sparer op, vi henlægger, vi lægger vores surt tjente sparepenge til side heroppe og det tror da pokker.

Vi lægger til side til næste gang, I dalrerikker pantsætter det meste af landet til udenlandske fyrster og fusentaster for at dandere den i overflod og det igen-igen ene og alene er op til os nordjyder at købe alle jer fråsemikler fri.

Det er ikke billigt.

Men I skal da endelig bare forkæle og forlyste jer, endelig endelig, mens vi heroppe i Nordjylland tager ansvar og ikke solder pengene op på formålsløs tant og fjas. For vi ved da godt, at det bliver os og vi skal såmænd nok gøre som sidst, I gjorde det der, dengang i år 1340, plus-minus, hvor Valdemar Atterdag kom tryglende og vi nordjyder møjsommeligt og pligtskyldigt fandt de påkrævede likvide midler, så den ikke-nordjyske del af kongerigsbaduljen, I så letsindigt og kortsigtet selv havde pantsat til holstenske grever, kunne komme tilbage på danske hænder.

Bare rolig.

Lau Aaen skriver satiriske og fiktive klummer med perspektiv og et skarpt blik for den omkringliggende verden.