Lone Becker Kjærgaard er 49 år og bor i Lønstrup.
Mennesker

Så kom direktionen på plads

27. januar 2022 kl. 14:47

FREDERIKSHAVN: Snart er direktionen i Frederikshavn Kommune igen fuldtallig.

Det sker, når Lone Becker Kjærgaard tiltræder som direktør 1. marts.

Hun kommer fra en stilling som direktør for Social og Sundhed i Holstebro Kommune.

Det er især måden at tænke kommunal udvikling og de høje ambitioner for tværfaglighed, der har fået hende søge op mod nord.

- Kommunen har søgt en direktør, der har lyst til at arbejde sammen på tværs, og min styrke er netop at finde nye løsninger til gavn for landdistrikterne, byerne – ja, hele kommunen. For vi skal turde at gøre noget andet end vi plejer, siger Lone Becker Kjærgaard.

Og i den kommunale administration glæder man sig til at byde den nye direktør velkommen.

- Lone Becker kommer med en energi og en lyst til at være en del af holdet. Det lyser ud af hende. Samtidig står hun på et solidt fundament, og man er ikke i tvivl om, at hun kommer med en mission om, at ville udvikle og gøre Frederikshavn Kommune endnu bedre, og det vil vi alle komme til at mærke i fremtiden, siger borgmester Birgit S. Hansen.

Annonceret indhold

Nyeste