Peter Laigaard, nyvalgt formand for Kultur og Fritidsudvalget, får til opgave at skabe løsningerne i forhold til det meget komplekse tilskudssystem, som FfI Håndbolds formand Peter Laigaard har kaldt fra det skinbarlige makværk. Foto: Laura Guldhammer
Mennesker

Nu skal Laigaard kridte banen

Slut med Danmarks dårligste idrætspolitik, lyder det fra nyvalgt byrådsmedlem

17. november 2021 kl. 13:19

Mange af de frivillige ildsjæle i kommunen er så utilfredse med de nuværende støtteordninger, at de giver kommunens idrætspolitik dumpekarakter.

Det gør Danmarks Idrætsforbund også ved at placere Frederikshavn på en 89. plads i en stor landsundersøgelse.

Forklaringen på hvorfor kommunens idrætspolitik ender som bundprop, er at foreningerne har meget svært ved at få overblik over, hvad og hvordan de kan søge, og dermed hvor mange penge de får.

Den mest højlydte og vedholdende kritiker af kommunens tilskudsordninger er FfI Håndbolds formand Peter Laigaard, der har kaldt tilskudssystemet for makværk og uforudsigeligt.

- Vi skal søge omkring 22 forskellige puljer/tilskudsmuligheder bare i kommunen og dertil kommer alle de nationale, og vi har ingen mulighed for at forudsige, hvordan vores økonomi ser ud, når året er omme.

Det skal der gøres noget ved. Der skal skabes en model, der enkelt og ikke mindst transparent for de frivillige leder, kan genskabe glæden ved at være leder.

På valgaftenen endte håndboldformanden som nyvalgt konservativt byrådsmedlem i næste periode og lidt senere på natten kunne han så føje endnu en titel til - nemlig som formand for Kultur og Fritidsudvalget.

Og det bliver i egenskab af politisk formand, at han nu skal søge at finde de løsninger, han som håndboldformand har tydeliggjort.

- Det bliver en utrolig spændende opgave at give sig i kast med udvalgsarbejdet og jeg ser frem til i samarbejde med de øvrige udvalgsmedlemmer at kunne finde en enkel model frem for de mange tilskudsordninger, der betyder, at de frivillige ledere kan koncentrere deres indsats om kerneopgaverne i klubber og foreninger. Og det er altså ikke at søge tilskud, siger Peter Laigaard.

Foreninger søger sig ganske trætte i de mange forskellige puljer, der tæller alt fra talentpuljen, udviklings- og visionspuljen, anlægspuljen, transportpuljen, landdistriktspuljen til projektudviklingspuljen.

Og så topper vi lige op med medlemstilskud, lokaletilskud, uddannelsestilskud og frivillighedstilskud og ikke at forglemme den særlig pulje til handicapidræt plus al det løse.

- Jeg tror at mange af tilskudsordningerne er kommet til ud fra de bedste intentioner om at støtte et ganske specifikt felt.

- Men systemet har netop den ulempe, at det bliver ugennemskueligt og bureaukratisk. Det holder de frivillige ledere ikke til, siger Peter Laigaard.

Og hvis det så var mangel på råderum, der stod i vejen, så kunne man måske forklare vanskeligheder.

Men det er det ikke.

Det er fordelingen og særligt processerne, der gør sagen ualmindelig kompleks.

Derfor kan man også indimellem få penge man slet ikke har søgt om, fordi der nu er penge til fordeling.

- Jeg tror ikke, der er uenighed om, at der skal skabes en forenklet struktur, og den vil jeg sætte mig i spidsen for at vi i udvalget kan blive enige om, siger en træt, men spændt nyvalgt politiker og udvalgsformand, som også glæder sig til alle de andre opgaver, den nye formandsposten vil føre med sig.

Andre læser også

Black Week i Nordjylland

Sammen med virksomheder i dit område, sætter vi i denne uge fokus på alle de gode tilbud alle de lokale butikker tilbyder.

Bliv inspireret her på LigeHer.nu eller gå på jagt i ugeavisen.

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu