Tina Hellum håber på hjælp og opbakning til hendes spændende iglo-projekt.
Det sker

Søger 500 mælkekartoner: Her er Tinas iskolde planer

18. januar 2023 kl. 20:02

De fleste år er der isbjørnekoldt fastelavnssøndag, så det er den helt rigtige dag at bygge iglo på, når vi befinder os på vore breddegrader, vurderer initiativtager Tina Hellum.

Søndag den 19. februar klokken 14, inviterer Tina Hellum alle til at troppe op på cirkuspladsen ved Sæby Miniby, medbringende så mange isblokke som muligt.

Byggestenene af is kan fremstilles ved at hælde vand i ét liters mælkekartoner og fryse dem ned i et par dage.

500 mælkekartoner

Planen er, at der skal bygges en iglo på to meter i diameter, hvortil der efter Tinas udregning skal bruges cirka 500 frosne mælkekartoner.

- Jeg ønsker med arrangementet at sætte fokus på isbjørnene, som bliver truet på grund af klimaforandringerne.

- Tanken er, at vi i fællesskab skal bygge en iglo og samtidig få en god snak om, hvad vi kan gøre for, at isbjørnene får bedre forhold.

- Når dagen går på hæld, vil vi sætte levende lys ind i igloen og nyde synet af de mange iskrystaller, siger Tina Hellum.

Tina har altid mange bolde i luften, men håber, at et par af dem kan blive taget ned som isblokke og der vil komme mange og hjælpe hende med at få rejst en grønlandsk iglo.

Selv om der er sæson for fastelavnsboller, mener Tina, at vi alle kan have godt af et sundt alternativ, hvorfor hun vil byde på lunt hjemmelavet rugbrød.

Annonceret indhold

Nyeste