Bratten Strand. Foto: Andreas Wewer Madsen.
Annoncørbetalt indhold

Nordjyllands skjulte perle: Stærkt sammenhold opbygger Bratten

På Nordjyllands østkyst, omkring 9 kilometer nord for Frederikshavn, ligger en skjult perle af et sommerhusområde. Bratten er kendt som et socialt tilflugtssted, hvor de nære værdier dyrkes, og de unikke omgivelser udnyttes, væk fra hverdagens gøremål.

01. marts 2021 kl. 13:34

På fornavn med købmanden

I Bratten kalder du din nabo for ven, sommerhusene går i generationer, og minder for livet skabes. Båndet til Bratten er ganske specielt blandt dets sommerhusejere, der består af en god blanding af gode mennesker, heraf unge, børnefamilier og seniorer. Med andre ord en solid kerne af Glade Venner, der gør Bratten til det, det er i dag.

Brattens sommerhusejere er særlig kendetegnet ved deres gode sammenhold og store engagement i sommerhusområdet, som de tager aktiv del i som sjældent set før. Brattens forening, Glade Venner af Bratten, samler områdets sommerhusejere om det, der betyder noget, hvilket jævnligt giver anledning til både grillaftener, fællessang og andre sociale aktiviteter på tværs af de store naturgrunde.

I Bratten er der etableret en fin legeplads til glæde for børn og barnlige sjæle. Foto: Lisa Farum Kristiansen.

I flok løfter de Glade Venner, og i 2016 blev en ny badebro etableret, hvorefter mange, flotte spring og store bomber siden da har fundet sted. I Bratten er du på fornavn med købmanden, der desuden udgør en bager og café tæt på stranden, og som i samarbejde med Glade Venner har fået en overhaling af en renovering. Købmanden er udgangspunktet for mange initiativer og et naturligt samlingspunkt i Bratten, og steder som disse værner Glade Venner særligt om.

I Bratten har købmanden stor værdi for områdets sommerhusejere. Foto: Lisa Farum Kristiansen.

Et uforstyrret paradis mellem flere store attraktioner

I Bratten er naturen noget ganske særligt, og med sin fantastiske beliggenhed i det smukke sommerland ud til havet, ligger Bratten som en smørklat mellem flere, store attraktioner.

Nær Bratten ligger Rimmen trinbræt, hvorfra du på knap 30 minutter kan komme til Skagen og Råbjerg Mile, som bare er få af de mange attraktioner, lokalområdet har at byde på.

I Skagen finder du Grenen, hvor de to have, Kattegat og Skagerrak, mødes, og sælerne boltrer sig. En helt særlig oplevelse kun et kort smut fra Bratten. Råbjerg Mile er Danmarks svar på Sahara Ørkenen, som landets største vandreklit af en 1000 meter lang og bred bunke sand. På toppen har du den smukkeste panoramaudsigt 40 meter over havet og vind i håret.

Derudover tæller Nordjysk Kystmuseum, Nordsøen Oceanarium og Bangsbo Dyrehave, hvorfor der er masser at tage sig til i og omkring Bratten.

Der er ikke langt fra Bratten og til Nordjyllands største attraktioner. Foto: Lisa Farum Kristiansen.

Så er lykken gjort

Sommerhusejerne er ikke i tvivl om, hvor herligt et sted, de har. Som herre i eget sommerhus kan en weekendtur eller ferie i Bratten både være spontan og planlagt og gentage sig så mange gange, det lyster.

I Bratten finder du en blanding af ældre og moderne sommerhuse, dog alle autentiske med en gennemført stil og/eller originale elementer, hvilket passer sommerhusejerne glimrende. Det passer som fod i sandal med deres livsstil, hvor det meste af tiden bruges på samvær og skabelse af minder. Dét, Glade Venner og en god købmand, så er lykken gjort.

- I Bratten er der en væsentlig større efterspørgsel end udbud af sommerhuse, hvilket gør markedet særlig attraktivt for sælgere. Til gengæld har købere gode forudsætninger for udlejning i disse år, hvor danskerne har købt og lejet sommerhus som aldrig før, fortæller Daniel Aaby, der til daglig driver Nybolig Frederikshavn sammen med Carsten Kassow.

Tilsammen udgør de et stærkt team, eftersom de begge er kommet i og omkring området fra barnsben og har formidlet salg af sommerhuse i Bratten gennem al den tid, de har været i ejendomsmæglerbranchen. Det er derfor med et indgående kendskab til området, at Carsten Kassow og Daniel Aaby kan give dig et uforpligtende bud på, hvad dit sommerhus i Bratten er værd. Du kan høre meget mere om dine muligheder ved at kontakte dem her .

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu