Annoncørbetalt indhold

Familiearrangement i juni: Oplev Frederikshavn Havn og TYRA anlægget fra et unikt perspektiv

Tilmeldingen til et fantastisk lyd- musik og billede arrangement er åbnet. Kom helt tæt på det enorme Tyra anlæg, og hør fortællingen om Frederikshavn Havn.

06. juni 2021 kl. 23:59

Populært event vender tilbage i nyt format

I julen 2020 var den 22.000 tons store Nordsø platform Tyra og Frederikshavns nye molehoved for første gang omdrejningspunkt for en helt unik oplevelse med musik, formidling og frisk luft i højsædet. Projektet hed “TYRA - havn, by, land, verden i omstilling”, og blev søsat af Jan Michael Madsen fra Fonden Tordenskiold.

Projektet TYRA og julens arrangement blev en realitet, da Slots-og Kulturstyrelsen bevilligede 1.035.450 ,- til gennemførelsen af det unikke projekt på havnen i Frederikshavn. Bevillingen dækkede 65 % af budgettet og sidste 35 % blev finansieret af det lokale og nordjyske erhvervsliv.

Seks dage over julen fik arrangementets deltagere mulighed for at komme helt tæt på det gigantiske anlæg, Tyra, opleve et fantastisk musik-og lysshow og blive inspireret af fortællingen om byens historie og udvikling på havnen. Denne kombination var et hit, da mange var begejstrede for det udsolgte arrangement.

- I julen oplevede vi en stor interesse for eventet, og vi nåede nærmest ikke at knipse med fingrene, før alle billetterne var revet væk. Vi er enormt glade for, at så mange mennesker viste interesse for projektet, men desværre måtte mange mennesker undvære, da antallet af billetter var begrænset på grund af corona-pandemien, fortæller Jan Michael Madsen.

Heldigvis er der godt nyt, for endnu engang får de interesserede mulighed for at deltage i en helt særlig midsommer oplevelse på Frederikshavn Havn. Denne gang bliver oplevelsen anderledes, idet den afholdes midt i sommerens lyseste tid. Arrangementet varer med det hele ca. 2,5 time, og byder på en hyggelig gåtur langs den nye mægtige ydermole samt en eventyrlig forestilling ved den gigantiske platform.

- Det er helt fantastisk, at vi har fået muligheden for at lave en opfølger på julens arrangement. Det bliver en smuk og oplysende oplevelse på havnen, og denne gang får vi midsommerens aftenlys som kulisse. Samtidig er det sidste chance for at opleve Tyra anlægget i sin fulde form, inden den genanvendes til nye ressourcer, siger Jan Michael Madsen, der også er manuskriptforfatter til arrangementets forestilling.

Havnedirektør Mikkel Seedorf Sørensen og Jan Michael Madsen glæder sig over muligheden for igen at lave et TYRA-event på havnen.

Kulturformidling under åben himmel

Midsommerens arrangement starter allerede, så snart man parkerer bilen. Efter indcheckning mødes gæsterne med de guider, der introducerer aftenens arrangement samt de retningslinjer, som turen afvikles efter. Af sikkerhedsmæssige årsager iføres alle gæsterne en sikkerhedsvest, hvorefter den smukke gåtur langs det nye havneområde påbegyndes. Der er ikke krav om mundbind til denne udendørs kulturaktivitet.

Under guidernes ledsagelse bliver gæsterne ført ud på den nye erhvervshavn, og mens gæsterne spadserer langs østkysten passeres nye store bygninger, som vidner om den rivende udvikling, som haven netop nu undergår. Foruden det inspirerende erhvervsliv kan gæsterne også nyde det rige naturliv, der findes nær kysten på ruten.

Efter knap 4 kilometers gang under åben himmel ankommer gæsterne til det nye yderste molehoved, der danner grobund for en helt unik udsigt. Her får gæsterne mulighed for at stoppe op et øjeblik og mærke historiens vingesus, der tydeligt fornemmes med synet over havnen, virksomhederne og byen. Havnen og havet har altid været livsnerven i Frederikshavn, og det kan med garanti mærkes på molehovedet.

Efter gåturen har passeret molehovedet sættes kursen mod den gigantiske platform Tyra, der i 30 år har stået langt ude i Nordsøen og leveret 97% af al dansk naturgas forbrug. Med andre ord har den enorme gasfelt leveret store mængder naturgas, der har opvarmet 1,5 mio. husstande og energi til produktion af alt ligefra cykelhjelme, medicin og benzin.

Normalvis er området nær Tyra platformen afspærret ISPS område, men under arrangementet har gæsterne en enestående mulighed for at opleve den enorme kolos på klods hold. Synet af den store platform på nært hold og forestillingens gennemførelse er mulig på grund af et positivt samarbejde med Total, der ejer Tyra, og M.A.R.S, der skal sikre 95% genanvendelse af platformen.

Midsommerens arrangement er sidste chance for at opleve dette fascinerende event

Aftenen kulminerer i en visuel og musikalsk forestilling

Når gæsterne nærmer sig platformen, er der mulighed for en mindre pause med forfriskninger. Her kan tilkøbes kolde drikkevarer og en stegt pølse fra grillen. Foran platformen er der opstillet en tribune, hvor gæsterne kan sætte sig til rette med spænding i maven, for sidste del af arrangementet byder på en forestilling som involverer ild, lys effekter, musik, og en smuk oplevelse med Tyra som gigantisk centrum i en historie, der er fortalt af skuespillerne og sangerne Caspar Phillipson samt Jimmy Jørgensen.

- I år har vi videreudviklet billeddelen fra julens arrangement, og vi bygger i et enormt størrelsesforhold en tre meter høj og 30 meter lang skærm, der danner rammen for den inspirerende, visuelle og formidlende oplevelse, siger Jan Michael Madsen og fortsætter:

- Vi ønsker at indvie publikum i den omstilling, der har præget måden at anskue miljø og virksomheder på de seneste år. Forestilling behandler diskussionen om nye energiformer, os som forbrugere og Danmarks historie som olie og gas nation, og det er skærmen ved Tyra anlægget et helt perfekt værktøj til. Der er rig mulighed for at læne sig tilbage i sædet og nyde midsommerens aftenhimmel og illustrationerne på forestillingens skærm, siger Jan Michael Madsen.

Inden længe løber arrangementet af stablen, hvor der dannes grobund for en smuk og enestående oplevelse på Frederikshavn Havn. Det siges, at historie sætter livet i et nyt perspektiv, og det er lige netop intentionen bag TYRA event. Omstilling er en naturlig del af livet, derfor kan et perspektivskift være livsbekræftende for enhver.

TYRA eventet forløber sig over seks dage i juni måned, og af hensyn til COVID-19 skal man tilmelde sig online her.

Arrangementet afholdes under gældende corona restriktioner, og der vil være guider til at hjælpe gæsterne med at overholde afstandskrav mv., så alle føler sig trygge og sikre under aftenens forløb.

Tilmelding:

Arrangementet afvikles over seks dage - d. 22/6, 23/6, 24/6, 25/6, 26/6 & 27/6

Hver dag er der flg. starttidspunkter: kl. 20.00 eller 20.15

Hele arrangementet varer ca. 2,5 time

Startsted: Sandholm 45-49, 9900 Frederikshavn

Der vil være toiletter tilgængelige, der løbende rengøres og afsprittes.

Det koster 50,- pr. person at deltage i arrangementet. Betalingen inkluderer udlån og vask af sikkerhedsvest til alle.

Tilmeldingen er obligatorisk og foretages på: https://harbourtrekking.nemtilmeld.dk

OBS: Der kan max. reserveres 6 billetter pr. bestilling.

Beklædning: Efter vejrforholdet på dagen samt praktiske sko.

Arrangementet er muligt med støtte fra:

Slots- og kulturstyrelsen, Frederikshavn Havn, Ejendomsmæglerfirmaet Calundan, FME Kattegat Kontorhotel, Energibyen, Det Nordjyske Mediehus, Providers, FREDERIK Handels- og virksomhedsforening, Destination Nord, Scandic The Reef, RC-Skilte.

Øvrige samarbejdspartnere:

Tak for velvilje til TOTAL og M.A.R.S

Covid 19:

Vi følger alle foreskrevne regler fra sundhedsmyndighederne, og arrangementet foregår udendørs.

Der er ikke krav om mundbind til udendørs kulturaktiviteter.

Der afvikles i en planlagt styring med et max. antal publikummer. Alle afstandskrav skal overholdes.

Adgang gives til publikum som opfylder en eller flere af følgende:

Gyldigt coronapas

Negativ corona-test, som er max. 72 timer gammel.

14 dage efter 1. vaccine. Vær opmærksom på, at coronapasset udløber efter 42 dage, hvis ikke 2. vaccination er fuldført.

Børn og unge under 15 år er undtaget ovenstående krav.

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu