
Søvntips: Sådan opnår du en bedre søvn
God søvn er alfa og omega for, at vi kan klare os godt igennem en travl og udfordrende hverdag.
Uden den søvn du har brug for, kan dagen der venter pludselig blive til en stor udfordring, for du vil uden ordentlig hvile ikke være i stand til bruge din hjerne på samme måde, som hvis du havde sovet godt og tilstrækkeligt. En manglende søvn kan derfor få konsekvenser for dine præstationer på arbejdspladsen, og så den kan have en negativ effekt på din familie.
God og tilstrækkelig søvn er desuden vigtig for dit helbred, og der findes mange andre gode grunde til at være lidt mere opmærksom på at få den søvn, du har brug for – det betaler sig! Det er nemlig desværre ikke alle, der hverken sover nok eller sover godt nok, og du er sikkert selv bekendt med, at det ikke er altid, at du lige har tid til at få de anbefalede 8 timer, eller måske kender du til at vågne op uden at føle dig ordentlig udhvilet, fordi du simpelthen ikke har sovet godt nok.
Så hvad kan du gøre? Du kan selvfølgelig først og fremmest sørge for, at du har en seng, som passer lige netop til dig og din krop. God søvn starter med en god seng, og det kan derfor betale sig at vælge seng med omhu, hvis du vil maksimere dine chancer for en god nattesøvn. Du kan læse mere på Sengeguruen.dk og finde frem til den seng, der passer til dig.
Gode vaner er mindst lige så vigtige
En god seng er dog ikke alt, for uden gode søvnvaner kommer du ikke særlig langt. Der skal disciplin til, hvis du gerne vil sove godt, og der findes en række ting, som du bør gøre, hvis du døjer med søvnproblemer.
Det første du kan gøre, er at sikre dig, at du har faste sovetider. Når du går i seng på samme tid hver dag, er du med til at give en rytme til din krop, som så til gengæld kvittere med at give dig en mere naturlig søvn, som kommer helt af sig selv.
Derudover kan du prøve følgende:
•Sørg for at få motion. Motion gør dig træt og giver således din krop behov for hvile, hvilket i sidste ende kan gøre det nemmere for dig at falde i søvn
•Lad være med at tage en middagslur. Søvn midt på dagen gør dig mindre træt om aftenen, og du har derfor sværere ved at falde i søvn
•Hold igen med koffeinen tæt på sengetid, og hvis det kan lade sig gøre, bør du helt undgå de koffeinholdige drikke som kaffe, te og cola i timerne op til søvn