Det er et trist syn, man møder i byens butikker i denne tid. Et lille skilt på døren fortæller, at butikken er lukket. Her er det Imerco i Dronninglund. Foto: Jørgen Ingvardsen
Shopping

Lukkede døre næsten overalt

04. januar 2021 kl. 11:06

De fleste butikker har på deres dør opsat et lille skilt, hvorpå der står ”LUKKET”. Indenfor er der mørkt og trist. Det er det syn, man møder, når man bevæger sig rundt i byerne i denne tid. Pandemien er så voldsom, at regeringen og sundhedsmyndighederne har været nødt til at lukke det meste af handelslivet. Kun fødevarebutikker og apoteker er åbne.

Det er en underlig fornemmelse, når man møder den ene lukkede dør efter den anden. Især på et tidspunkt, hvor der skulle være masser af liv og aktivitet i butikkerne. Netop nu plejer januarudsalget at rase, men alt er stille og lukket.

Sammen med de mange butiksindehavere ser vi nok alle frem til mandag 18. januar, hvor butikkerne måske igen kan åbne. Vi kan ikke være sikre, for det sker med garanti kun, hvis vi alle sammen passer på, og smittetallet er faldende. Vi krydser fingre.

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu