Folk valfartede til Café Hawblik i fredags for at ønske ejeren til lykke med renoveringen og genåbningen. Foto: Jørgen Ingvardsen Jørgen Ingvardsen
Mad og drikke

Café Hawblik indviet med fuld musik og mågeskrig

04. april 2022 kl. 16:02

Der skulle intet mindre end syv mand til at klippe den røde snor, da Allan Legaard Hansen 1. april kunne åbne den renoverede og udvidede Café Hawblik på havnen i Asaa. Det skete med fuld musik fra Gerå Engvejens Gadeorkester og masser af gæster, der ville ønske til lykke med udvidelsen.

- Vi var ved at gå til i vores egen succes, fortalte ejeren.

- Vores lille køkken kunne slet ikke følge med, så folk kom til at vente for længe. Flere gik deres vej, og det går jo ikke, hvis man vil drive en ordentlig forretning. Der var ikke andet at gøre end at lave et større og mere moderne køkken og udvide det hele, sagde han.

Folk valfartede til Café Hawblik i fredags for at ønske ejeren til lykke med renoveringen og genåbningen. Foto: Jørgen Ingvardsen Jørgen Ingvardsen

Det har han så gjort med en stor pergola opbygget i glas, hvor siderne kan åbnes og taget fjernes. Udendørs er der også blevet plads til endnu flere gæster. Scenen er bevaret, og det er planen, at der hele sommeren skal være masser af musik herfra. Der er allerede lagt et omfattende musikprogram.

Med udvidelsen er det også planen, at cafeen skal holde åbent hele året.

- Det har været et stort arbejde med mange bump på vejen, men vi er nået i mål, og jeg er særdeles godt tilfreds med resultatet. Mange har hjulpet til, og dem vil jeg gerne takke i dag ved at bede dem om at klippe den røde snor som tegn på, at caféen nu er genåbnet. Desværre kunne ikke alle, der har hjulpet, være med i dag, for det er travle folk, men jeg skylder dem en stor tak, sagde Allan Legaard Hansen, da han bød gæsterne velkomne til åbningen af Café Hawblik.

Andre læser også

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu