Valgboksene blev flittigt brugt i Brønderslev Kommune, men der faldt ikke mange stemmer på Kristendemokraterne. Partiet blev mindst af alle og dermed overgået af blandt andet Liberal Alliance og Veganerpartiet. Foto: Henrik Louis.
Livet her

Brønderslevs mindste parti blev KD: - Vi må jo sige, at vi ikke har gjort det godt nok

Se forklaring på det dårlige valg - og få stemmetallene

17. november 2021 kl. 13:32

BRØNDERSLEV: Kristendemokraterne fik færrest stemmer af alle partierne i Brønderslev Kommune ved kommunalvalget.

Kun 90 indbyggere i Brønderslev Kommune valgte således at sætte kryds ved Kristendemokraterne. Det svarer til en vælgertilslutning på 0,5 procent.

- Man skal jo altid være tilfreds med de stemmer, man har fået. Jeg havde da håbet på nogle flere, men sådan skulle det ikke være, siger Knud Pejstrup, der var opstillet som spidskandidat for Kristendemokraterne.

- Men hvis man skal tage den positive hat på, så kan man jo sige, at så er der da plads til fremgang. Det er jo ikke sådan, at jeg sidder her og er dybt skuffet over, at vi ikke har fået flere stemmer, tilføjer han.

En ny plan er klar

Med hensyn til selve valgkampens forløb siger han følgende:

- Vi må jo sige, at vi ikke har gjort det godt nok, når der ikke er så mange som håbet, der har stemt på os. Men vi må vi op på hesten igen, og så må vi se frem mod næste valg for at se, om vi ikke kan gøre det bedre der.

- Man skal jo altid være tilfreds med de stemmer, man har fået. Jeg havde da håbet på nogle flere, men sådan skulle det ikke være, siger Knud Pejstrup, der var opstillet som spidskandidat for Kristendemokraterne. Privatfoto

Knud Pejstrups umiddelbare vurdering er, at det til den tid vil være fornuftigt at sikre en bredere skare af kandidater. Således var kun tre personer opstillet for partiet i Brønderslev Kommune, og det kan have haft effekt på valgresultatet, mener han.

- Det kunne jo måske være fordi, at vores liste ikke er bred nok og stor nok. Jeg kan jo se, at nogle af de andre partier har væsentligt flere personer på deres liste. Det gør jo, at de ude omkring i lokalsamfundene kan trække flere stemmer. Jeg kan se, at det giver et stort løft for dem, og det er måske noget af det, som vi skal prøve at arbejde på til næste gang, siger Knud Pejstrup.

I grafikken herunder kan du se stemmetal for de opstillede for Kristendemokraterne i Brønderslev Kommune. Du kan klikke imellem det eksakte stemmeantal og den procentvise andel af stemmerne i kommunen.

Kristendemokrater fik færrest stemmer

Kristendemokraterne blev det mindste parti i Brønderslev Kommune med kun 90 stemmer. Ud af stemmerne er 28 såkaldte listestemmer - og resten fordeles, som man kan se i denne grafik.

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu