Tør du tage chancen? Nu kan du købe uafhentede pakker i Aalborg
Har du nogensinde tænkt over, hvad der sker med pakker, der aldrig når frem med posten? Nu kan du selv få fingrene i en af dem – og måske gøre et kup!
Det populære koncept, hvor man køber en forsvunden pakke uden at kende indholdet, kommer nu til Aalborg, når den franske firma King Colis åbner en pop-up-butik.
Det betyder, at nysgerrige sjæle fra tirsdag den 18. marts til søndag den 23. marts 2025 kan gå på opdagelse blandt hele 10 tons bortkomne pakker i Aalborg Storcenter.
Indholdet kan variere fra gadgets og gaming-udstyr til tøj, sko, samlerobjekter og skønhedsartikler.
Sådan fungerer det
Konceptet er simpelt: Du får 10 minutter til at vælge en pakke i butikken – men du må ikke åbne den, før du har betalt. Prisen afhænger af vægten:
Standardpakke: 16 kr. pr. 100 gram
Premiumpakke: 23 kr. pr. 100 gram
Det skriver King Colis i en pressemeddelelse.
Er du klar til at tage chancen og se, hvad der gemmer sig i en af de glemte pakker?