Seneste nyt
Billede beskrivelse

"Som en slikbutik, bare med vintage-tøj": Pop up-marked åbner i shoppingcenter

10. september 2025 kl. 14.01

Det er det største kilo-marked for vintage, der indtager Friis Shoppingcenter i starten af oktober.

Hello Vintage åbner således en pop up-butik i shoppingcenteret lørdag 4. oktober kl. 12-16 - og her er der mulighed for at gøre én eller flere gode handler. 

Det fremgår af en begivenhed på Facebook - samt af Friis Shoppingcenters egen hjemmeside

"Hello Vintage beskriver selv konceptet som en slikbutik - bare med vintagetøj. Du vælger præcis de stykker, du elsker, og betaler efter vægt. Undervejs kan du altid tjekke vægten, så du ved, hvad det ender med," forklarer arrangørerne. 

Prisen pr. kilo tøj er fast - 360 kr. pr. kilo - og man betaler kun for det antal gram, tøjet vejer. Køber man eksempelvis tøj for 683 gram koster det 245,88 kr. 

Der vil i vintage-markedets udvalg være tøj fra både Spanien, Frankrig, Holland og USA, men størstedelen kommer dog fra Italien. 

I alt regner arrangørerne med, at der vil være 2,5 ton tøj til salg i løbet af de fire timer, markedet holder åbent. 

Der vil være mulighed for at betale med både kort, kontanter og MobilePay. 

Del artikel
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste