- Jeg er nået en alder nu, hvor jeg skal lade de unge komme til
AALBORG. I slutningen af måneden bliver Aalborg en tøjbutik fattigere.
Joan Kyneb lukker sin butik den 28. februar. Datoen er valgt, da det er den dag, hun fylder 67 år og dermed kan gå på folkepension.
- Jeg tror, det er det rigtige tidspunkt at trække stikket på, slår Joan Kyneb fast.
Med mindre end en uge tilbage før butikken lukker, er der kun et hjørne af butikken, der har noget inventar tilbage at sælge. Det meste er i størrelse XS, så Joan joker med at hive kunder ind fra gaden, hver gang hun spotter en kvinde, hun vurderer kunne passe tøjet.
Et arbejdsliv i tøjbranchen
Joan Kyneb kan, når hun trækker sig fra butikken og arbejdsmarkedet, se tilbage på et langt arbejdsliv i tøjbranchen.
- Der er ikke nogen dage, der er ens. Jeg har ikke haft nogen dage, hvor jeg tænkte, at nu gider jeg ikke stå op eller nu gider jeg ikke, at jeg skal på arbejde. Sådan har jeg ikke haft det. Nogensinde.
Før hun startede sin egen butik i 2008, har hun været sælger, stået i en skobutik i 16 år og arbejdet i en anden tøjforretning.
- Det har været dejligt. Vi har virkelig været glade for butikken, ellers havde vi heller ikke været her, og vi har ikke kørt med underskud, fordi så havde vi heller ikke været her.
Specielt de kunder, der kommer i butikken, har Joan Kyneb kun rosende ord om.
- Det er kunder, som kommer igen og igen og som er glade når de kommer her og som har støttet os i alle de år, som vi har været her.
Man kan også tydeligt mærke på Joan Kyneb, at kunderne og har betydet noget for hende, og at hun betyder noget for dem. Flere gange i løbet af vores snak med hende, stopper hun op midt i en sætning for at hilse på de bekendte ansigter, der går forbi butiksfacaden.
- Ja, det er nogen, vi kender, der går forbi her. Vi har mange, der går med hunde her. Så vinker vi og snakker med alle mulige hunde. Det er jo lige før, vi ser dem mere end vores mand derhjemme.
Spørger man Joan, så er der også en god grund til, at de er blevet taget så godt imod.
- Fordi vi er ærlige, når vi ekspederer. Vi siger vores mening, og vi har det hyggeligt og sjovt sammen med vores kunder.
- Jeg brænder for at ekspedere. Men jeg tror bare, at jeg er nået en alder nu, hvor jeg skal lade de unge komme til.
En ærgerlig udvikling
Selvom Joan Kynebs forretning ikke er blevet tvunget til at lukke ned af udefrakommende omstændigheder, ser hun stadig, at der er en sket en udvikling i måden, vi køber tøj på.
- Der er jo ikke ret mange, som vil give fuld pris for en vare. Folk bliver ved med at ville have tilbudsvarer. Det synes jeg, er den forkerte retning.
Hun fremhæver samtidig, at der er en stigende tendens til at købe tøj på nettet. Selvom Joan Kyneb selv har haft en webshop som en del af tøjbutikken, har hendes fokus altid været på den fysiske butik.
- Vi koncentrerer os om herinde. Vi har nogle fantastiske kunder, og uden dem så havde vi ikke været her.
En ny hverdag
Selvom det er en spritny hverdag, Joan Kyneb går i møde, har hun nogle klare planer for, hvad tiden skal gå med.
- Nu skal jeg også til at gå nogle ture og lave noget aftensmad. Vi har jo ikke fået en hel masse andet end rugbrød, så nu skal jeg til at lave noget varmt mad.
- Vi har jo tre børnebørn. Dem regner jeg med at skulle se noget mere til.